TOG TIL VEST-FRANKRIGE OG SPANIEN 81 var gjort saa lav, at ingen kunde komme ind gjennem den uden at høie sig. Al-ghazål vidste dog raad for uraad; han satte sig ned og skjøv sig med fødderne ind gjennem døren. Merkelige er især de samtaler, som den mauriske sendemand havde med hedningernes dronning, hvis skjønhed og høviskhed han ikke nok kunde prise. - Hendes navn skrives af den arabiske forfatter Nud, Ud eller Aud - kanske snarest det sidste. Vi maa derved tænke paa Otta, som var navn paa Turgeis’s hustru, og Aud, som skal have været Olav Hvites dronning. Al-ghazål gjestede ofte dronningen, men tilslut blev han ræd for, at kongen skulde blive skinsyg. Men dronningen svarede: „Det er ikke vor sed at være skinsyge. Hos os er ikke kvinderne hos sine mænd længer, end de selv vil, og naar mændene har hørt op med at behage dem, forlader de dem.“ - Vikingetidens kvinder har tydeligvis lignet en Hallgerd eller en Gudrun i sagaerne. -- Den arabiske skribent føier til, at før hedningerne omvendte sig til Roms tro, kunde enhver kvinde frit vælge den mand, hun vilde, naar han bare var af samme stand som hun; men hvis en høiættet kvinde vilde egte en lavættet mand, da blev det dadlet, og hendes slegt hindrede hende i det. Forbindelsen mellem Spanien og vikingnybygderne i Irland fort- sattes endnu en tid. Lodbrokssønnerne kom efter sin store Middel- havSfærd til Irland og havde med sig en hel del „blaamænd“ -- saa kaldte vore forfædre maurerne. „0g fra den tid var de blaa mænd i Erin,“ siger en gammel krønike. Farmænd, mest kanske fra Limerick, har seilet til Spanien for at hente silke og andre kost- bare tøier og lædervarer, som maurerne endnu er kjendt for. Maurer er ogsaa undertiden kommet til Irland og har lært nor- mannernes liv at kjende. En skribent, som levede i Spanien i det l0. eller ll. aarhundrede, fortæller, at „Irland er en ø i nordvest i det sjette klima. Normannerne har ingen fast bopæl i den hele verden uden paa denne ø. Dens omkreds er tusen mil. lndbyggerne har normanniske seder og klædedragt De bærer burnuser (d. e. mantler uden ærmer); en eneste af dem er værd hundrede guld- stykker. De høibyrdigste bærer burnuser, som er prydet med perler“. Videre fortæller han, at de ved sine kyster jager unge hvaler (det skal være niser) og spiser dem. Fangsten varer fra oktober til januar. Jægerne Samler sig ombord paa- skibene og er væbnet med jernhaker med skarpe tænder. Ved haken er der en ring, og til ringen er fæstet et sterkt taug. Saa gjør de en frygtelig støi. lmens nærmer hvalen sig til baadene, og jægerne støder tre 6 -- Norges Historie l, 2.
