80 TOG TIl‘ VEST-FRANKRlGE 0G SPANIEN sommer længere sydover til Garonne og videre til den Pyrenæiske l-lalvø. August til september 844 laa de ved Lissabon med en flaade paa 54 barker og ligesaa mange mindre fartøier; det saa ud, som om havet var fuldt af mørkerøde fugle. Derfra seilede de til CadiX og drog gjennem Andalusien, som var dyrket som en have, mod det herlige Sevilla. De gjorde sig til herrer over største delen af byen, dræbte mændene og gjorde kvinder og barn til træler; men selve borgen kunde de ikke tage. Tilslut maatte vikingerne trække sig tilbage. De gjorde et kort tog over til Afrika, og seilede saa nord- over igjen. Efter vikingernes indfald var murene rundt Sevilla blevet reist paany, der blev bygget krigsskibe og sat kystvagter med ridende bud, som i tide kunde varsle, om hedningerne kom. Normannerne skjønte, at maurerne var farlige modstandere. Bare én eneste gang til i det 9. aarhundrede viste de sig ved Spanien. Det var paa det store tog til ltalien, som Hasting (eller I-1aastein)og Lodbroks- sønnerne gjorde i 859-862, da de tog Luna og trodde det var Rom. Den vigtigste følge af disse færder var, at de skabte forbindelse og samkvem mellem maurernes lande og Irland. Riget i Dublin var jo paa en maade hovedet for alle vikingnybygderne der vesterpaa, og det tør vel hænde, at kong Turgeis ogsaa har havt del i toget til Spanien. Efter indfaldet i 844 sendte kongen over hedningerne en sendemand med bud og gaver til emiren Abd-er-rhaman I1. Denne lod saa en af sine mænd, “en vismand og digter ved navn Yahyå- al-ghazål (gasellen) drage tilbage med sendemanden fra hedningerne. Al-ghazål fortalte siden om sin færd, at de seilede forbi Herkules’s taarn ved vestspidsen af Spanien og lige til hedningernes land. Paa veien stansede de bare ved en ø paa ydergrænsen af hedningernes land for at hvile sig og udbedre sine skibe; det har kanske været paa Noirmoutiers. Derfra seilede de til kongen over hedningerne, som bodde paa en stor ø med haver og rindende vand ude i havet, tre dagsreiser fra det faste land; denne ø kan ikke have været nogen anden end Irland. l nærheden var der mange andre øer, smaa og store, paa dem alle bodde hedninger; det faste land til- hørte dem ogsaa; det var et stort land, som en brugte flere dage for at reise gjennem. i Hedningernes konge gav maurerne en vakker bolig og kaldte to dage, efterat de var kommet, Al-ghazål til sig. Denne havde krævet, at han og hans følge ikke Skulde høie sig for kongen. Men da de kom til kongehallen, fandt de, at indgangsdøren paa kongens bud
