suoERøERNB BYocEs W som kom fra Suderøerne, var kristne -; men de ved- blev alligevel at være vilde kri- gerhøvdinger. lntetsteds le- vede vikingeliv og vild vikinge- aand saa længe som her. „Den langhaarede, modigeMorann (et irsk navn) af det vilde folk, søn af flaade- kongen fra Le- wis“, kalder en if’8l( Saga en Fund fra en vikingegrav paa Barra, l-lebriderne.
fra Su„ B1“ill3h muScum, I‘0fid0fi.
derøerne. Trods ydre kriStendom levede hedenskabet videre; vikin- gerne paakald1e ved siden af den hvide l(rist Tor og de andre æSer.
XII. ’l’OG TIL VEST-FRANKRIGE OG SPANIEN ellem lrland og veStkysten af Gallia var der fra ældgammel tid samfærdsel. lrske skibe Seilede længe før vikingetiden til l.oires munding for at hente vin og Salt. Længere oppe ved elven laa den rige handelsby Nantes. Udenfor kysten ligger en liden ø, Noirmoutiers, med et kloster viet til den hellige Filibert. Hid kom i 8l0- og 820-aarene vikingerne omtrent hver sommer, saa munkene om vaaren maatte drage ind i landet og først kunde komme tilbage om høSten, naar normannerne var borte. Derimod blev mellem 8l4 og 833 Nederlandene og Nord-Frankrige slet ikke hjemsøgt De vikinger, som kom til Noirmoutiers. kan derfor ikke være
