78 “ Toc T11. VEST-FRANKRIGE os sPAN1BN kommet fra Danmark, de maa have havt vintersæde i lrland, som nordmændene vandt i denne tid. Snart sluttede ogsaa folk fra hjem- met sig til dem. I 843 seilede en flaade paa 67 skibe gjennem Kanalen og rundt Bretagne og op til Loire. De mænd, som styrede den, havde sit hjem ved Foldenfjorden; selv kaldte de sig West- “foldingi, d. e. „mænd fra Vestfold“. Karl den skaldede havde givet Poitou til grev Rainald af Herbauge. Men Lambert, som var søn af en tidligere afsat greve, gjorde ham herredømmet stridigt. Da vikingernes flaade viste sig ved kysten, skal Lambert have indbudt dem til at komme til Nantes og sendt lodser for at vise dem veien. Midtsommerdag seilede 67 skibe op over Loire. Paa grund af festen var en mængde folk fra landet kommet ind til byen. Flygtende munker meldte, at fienden kom. Vikingerne sprængte portene og kløv over murene. Mange flygtede ind i domkirken, i haab om at det hellige sted skulde verne dem. M-en hedningerne lokkedes tvert- imod af den rigt smykkede kirke; blodet flød i strømme, biskopen segnede foran alteret netop som han i mesSen var kommet til de ord: „I-Ijerterne mod det høie!“ Domkirken blev brændt, hele byen blev herjet og plyndret. Vestfoldingerne seilede bort med skibene fulde af bytte og krigsfanger, som siden blev løskjøbt, og drog saa tilbage til Noirmoutiers; did flyttede de huse fra fastlandet og slog sig til ro „Som for evige tider“, siger en gammel krønike. Fra Noirmoutiers udgaar i de følgende aar dristige vikingefærder. opover Garonne og helt ind til Toulouse (844), til Bordeaux, som stormes (848), og til Nantes og Tours (853). Vikingerne blir sid- dende ved Leire og vokser under stadige kampe lidt efter lidt til en magt i Vest-Frankrige I 877 underlagde Sig hele landet langs med sjøen fra Loire til Blavet, Cornouaille som det kaldes. Denne nybygd holdt Sig i over halvhundrede aar, indtil bretonerne Mikkels- mesdag 93l reiste sig og dræbte sine normanniske herrer og deres høvding Felecan, et keltisk navn. Inge, Som var fører for nor- mannerne i Loire, hevnede sine landsmænd, jagede bretonerne væk og tog paany hele kystlandet. Men lidt efter lidt hørte alligevel nor- mannerneS magt op. En mængde bretoner var flygtet til England og havde faat fredland hos kong Æthelstan. De vendte nu hjem og begyndte paany (fra 936 af) at opdyrke sit gamle land. Om denne norske nybygd ved kysten af Bretagne eier vi endnu et merkeligt minde i en gravhaug, som i l907 blev udgravet paa øen GroiX i departementet Morbihan. Denne gravhaug har ligesom saa mange vikingegrave i Norge gjemt et skib, som er brændt sammen med
