Ve BoSÆ1“rEtSEST1oËN. lRLAND VlNDES Armagh i det nordøstre Irland var den ypperste helligdom i Erin. Turgeis plyndrede Armagh og forjog abbeden, Forannan, som flygtede til det sydlige Irland. Kirken blev gjort til et hedensk gudehov. Turgeis selv var gode, eller, som krøniken siger, „han gjorde sig selv til abbed i Armagh“. Clonmacnois midt i Irland var den anden helIigdom i Erin og et navnkundigt lærdomssæde. Der opslog Turgeis’S hustru Otta (eller Aud) Sin bolig. Hun brugte at sidde paa høialteret i domkirken, og derfra gav hun paa de gamle vølvers vis, som krøniken siger, „sine orakelsvar“. Det saa næsten ud, som om Odin og Tor skulde for- trænge den hvide l(rist. Men tilslut blev Turgeis fanget af høikongen i Erin, Maelsechlainn, og druknet i en sjø (845). Hans mægtige skikkelse mindedes længe som grundlæggeren af det norrøne vælde i Irland. Endnu i slut- ningen af det l2. aarhundrede vistes der rundt om paa øen mure af borge og fæstningsverker, som sagnet sagde, at Turgeis havde bygget. XI. SUDERØERNE BYGGES ed denne tid begynder ogsaa nordmænd at sætte sig fast paa øerne vest for Skotland. eller Suderøerne, som de kaldte dem, fordi de ligger syd for Orknøerne. Ugjestmilde, som Suderøerne er, var de som skabt til hjem for vikinger. I 820- til 830-aarene begyndte de at sætte sig fast der; de fleste var fra Vestlandet i Norge, men der er ogsaa endel dansker og mænd fra VäStergötland. Irerne kaldte fra nu af øerne for Irmsi Gall, „de fremmedes“ eller „nordboernes øer“, og deres indbyggere for Gall-Gaedhil eller „nordbo-irer“. De var et blandingsfolk af nordboer og gæler; vikingerne antog irsk kultur og irSke navne, medens irerne paa øerne optog nordbo- erneS seder. En konge paa Suderøerne før midten af 9. aarhundrede hed Gud- rød, men hans far bar det irSke navn FerguS. De norrøne slegter paa øerne ordnede sig paa irsk vis i klaner, og mange af dem gik over til kristendommen -- de fleste af de islandske landnaamsmænd,
