BOSÆT’l’El.‘SESTlDEN. “ 1R1.ANo v1N1)ES 75 har han ialfald været, og kanske af Ynglingeætten; ialfald synes han at have været i slegt med de senere Ynglingekonger i Dublin. Det heder i den gamle krønike -for omkring aar 838: „Derefter kom der en stor kongelig flaade til det nordlige lrland under Turgeis, og han tog kongedømme over de fremmede i Erin.“ Han blev med andre ord den første konge over vikingerne i lrland. Nu kom der straks fart over erobringen. Rundt om paa øen byggede Turgeis skanser og borge, ude ved kysterne og inde i landet, f. eks. ved den store indsjø Loch Ree, midt i lrland. Ved elven Liffey laa en landsby, som irerne kaldte Ath (L’liath eller „vidjevadestedet“. Her grundede Turgeis omkring 840 en by og en borg, Dublin (d. e. „Svartpollen“), Som gjennem aarhundreder skulde blive nordmændenes faste plads, Irlands hovedstad. Ved Shannon satte vikingerne sig ogsaa fast og lagde der en del af sin flaade og grundede en by, Limeriok, som skulde blive den anden norrøne by i lrland. Fra alle kanter virkede vikingerne sammen. Turgeis’s maal gik endda videre. Han vilde udrydde kristendommen og gjøre Erin til et hjem for asadyrkere. HvorTurgeis kom hen,viede han kirkerne til hedenske gudehov og satte sine høv- dinger til goder. Med gru saa irerne sine kirker skjæn- des, sine prester jages bort og messen afløst af offer- bønner i et fremmed, bar- barisk tungemaal. Det heder om dette i et gammelt digt, som er lagt i munden paa den hellige Berchan: „l-lid skal komme over store hav hedninger at kue Erins mænd. Abbed sætter de i hver kirke, en konge over Erin. Vintre syv med herrevælde skal de herske over Erin, i hvert klosters helligdom hedninger fra Dublins borg. Abbed kaares til min kirke, morgenmessen han ei agter, uden Fadervor, uden Credo, uden gælisk, bare nordbos tunge- Enebo paa en ø udenfor sydkysten af Irland (Scel- maal.“ lig Michil), hjemsøgt i vikingetidens første tid.
