74 BOSÆTTELSESTIDEN. lRI.‘AND VINDES lrsk relikvieskrin, fundet i en grav i Overhallen, Namdalen. Videnskabsselsk. olda., Trondhjem. Først og fremst hjemsøges kysterne. Gods og kvinder blev røvet. Men naar vikingerne ikke fandt andet bytte, var de nøid med at slagte niser. Kirker og klostre blev herjet. Guld og sølv tog vikingerne med sig; helgenernes ben rystede de ud af skrinene. Selv fredlige eneboere, paa holmer og skjær, førtes bort i trældom. Mange led martyrdøden. Blathmac var af kongelig æt, han havde havt brændende lyst til at drage til fremmede lande og tjene Gud. Men slegt og venner havde holdt ham tilbage, og han var draget til Iona. Hans hug stod til martyrkronen. Da vikingerne kom, flygtede mange og gjemte sig. Men Blathmac blev i kirken og Stod og messede foran alteret. . Vikingerne styrtede ind i kirken og greb den fromme mand for at faa ham til at Sige, hvor skatten var gjemt. Da han ikke vilde sige det, dræbte de ham (824). Alt i 826 har vikinger sat sig fast i den østlige del af grevskabet Meath, det som Siden blev kongeriget Dublin. Ni aar efter finder vi dem ved mundingen af elven Vartry, hvor siden Wicklow blev grundet, og derfra herjer de rundt om paa øen ved midtvinterstid. Saa kom i 836 to flaader paa 60 skibe med nord- mænd seilende ind paa de to vigtigste elver ved østkysten, Boyne og Liffey ved Dublin. Vel faldt den ene af førerne, Saksulv hed han. Men snart fik vikingerne en ny høvding, den første store vikingekonge. Turgeis kaldte irerne ham. Sagaerne kjender ham ogsaa; de kalder han Torgils og gjør ham til søn af Harald Haarfagre! Nordmand
