- VIKINGETIDEN BEGYNDER 7I .4-3gæerhavets strande, af japaner og irer, og af germanske folk som goter og eruler. De begynder oftest som sjørøvertog, men ender hyppig med landevinding jog bosættelse i det fremmede land. De udgaar gjerne fra koldere, karrigere bygder, som fostrer kjække sjømænd, og vender sig mod solvarmere og rigere lande. Selve ordet „viking“ (d. e. „kriger, kjæmpe“ og ikke, som mange mener, „en, som holder til i viker og fjorde“ eller „en mand fra Viken“) har ogsaa fra først af været fælles for de germanske folk; vi møder det i oldengelske kvad og som mandsnavn i Syd-Tysk- land. Alt længe før aar 80O har mænd af nordgermansk æt draget paa vikingefærd til fremmede lande. Men i de vestlige farvand havde der længe været fred og stilhed. Over Nordsjøen færdedes bare fredlige kjøbmænd, mest friser, og en sjelden gang en nordmand eller en dansker. At havet skulde blive en fiendtlig hærvei, drømte ingen om. Derfor laa kysterne uden vern, og lige ved stranden eller paa øer udenfor kysten, som Lindisfarne i Northumberland, Iona paa Hebriderne og Noirmoutiers ved mundingen af Loire, var der reist klostre og rige kirkebygninger. Vikingetogene kom til Vesteuropa som lyn fra klar himmel. De første tog gik ud fra det vestlige N orge, vi tør tro fra det vikinge- samfund i Hordaland og Rogaland, som sagnet mindes under navn af Halvsrekkerne. I de sidste tiaar af det 8. aarhundrede sværmede det i fat-vandet mellem Hja1tland og Færøerne af norske sjørøvere, saa de irske munker maatte flygte bort fra Færøerne. Derfra vovede vikingerne sig længere sydover. Omkring 787 kom der til Northum- berland „tre skibe med nordmænd fra Hordaland“ (of Hereðalande). Den kongelige sysselmand red ned til stranden for at faa vide, hvor- fra de var kommet, og føre dem til kongens gaard; men vikingerne slog ham ihje1. Denne færd havde bare været et speidertog. Men seks aar efter begyndte det for alvor. Aarbøgerne fortæller, at underlige tegn viste sig paa himmelen, og at folk saa drager flyve i luften. Saa kom budskabet om, at „hedenske mænd“ 8. juni 793 „grulig havde herjet Guds kirke paa Lindisfarne med rov og mand- drab“. Disse mænd kom fra nord, med andre ord fra Norge eller øerne nord for Skotland. l(losteret paa Lindisfarne (nu Holy Island) var mor for den northumbriske kirke og et af de navnkundigste klostre i Britannien. Hele kristenheden blev fyldt med rædsel. Næste aar kom „hedninger“ paany til Northumberland og hjem- søgte klosteretJarroW ved mundingen af Tyne. Men denne gang gik det galt; vikingerne blev skræmt bort fra England og herjede isteden
