’]O I-lAl.‘VDAN SVARTE byer, hvor markedsvæsenet blev ordnet, ligeledes elter lrankisk mønster. - De faste markeder til visse tider af aaret er nemlig ogsaa en indretning, som germanerne har optaget fra romerne. Forbindelsen med Danmark ved aar 80O gjorde, at disse nye regler for Statens husholdning tidligere vandt indpas paa Vestfold end andetsteds i Norge, og at kongerne af Yngves æt var de første som begyndte at paalægge skatter og at oprette faste markeder rundt om i sit rige. Vi hører om, at Halvdan Svarte lod opkræve skat i Sogn; men han har vistnok ogsaa gjort det paa Oplandene, hvor en kopskat eller nefgildeskat fra gammel tid synes at have været kjendt. Af næsten lige stor vigtighed baade for landets trivsel og for kongerne var handelens blomstring. I Skiringssal ved Viks- fjorden reiste Norges ældste by sig, og efterhvert som vestfold- kongerne udvidede sit rige, grundedes der markedspladser. Gaardnavne som l(aupang og l(opstad (kaapstaðr) viser endnu, hvor disse har ligget. De Heste af dem har været paa Vestfold, men vi finder dem ogsaa paa Romerike, i Hallingdalen og Østerdalen og i Sogn (l(aup- anger). Nidaros, „kaupangen i Trondheim“;- er det sidste led i denne bevægelse. En stat, som eiede saa rige hjælpekilder og som var styret af maalbevidste, hensynsløse konger, maatte selvsagt komme til at ud- brede sin magt til alle sider. IX. VIKINGETIDEN BEGYNDER ikingetogene er det sidste udslag af det germanske folks frem- rykning mod de af romersk og græsk kultur prægede lande, af det vi med ett ord kalder folkevartdringer. l de fleste folke- ætters historie kommer der en tid, da barnealderen afløses af yng- lingalderen, da ynglingen faar lyst til at prøve kræfter paa udfærd og eventyr. Paa den store folkevandrings tid var de nordiske folk endnu ikke naadd langt nok til at kunne tage synderlig del i de store tog mod syd. Da deres tid kom, gjorde forholdene ude i Europa og de nordiske landes beliggenhed og livsvilkaar, at det maatte blive tog tilsjøs, ikke tillands, som de gjorde. Vikingetog er jo i virkeligheden ikke andet end sjøtog med bytte som maal Histo- rien melder om slige færder til alle tider og fra alle lande, af folk ved
