Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

62 VESTFOLD OG YNGLINGE.ZETTEN Derpaa fortæller skalden om Sveigder, som løb ind i stenen til dvergene, om Vanlande, som huldren tog og maren traadte tildøde, og om deres nærmeste efterkommere. Disse ældste upsalakonger har dog aldrig levet, de er gamle guder, som lærde skalder har gjort til mennesker. De første historiske konger er Frøys ætling i femtende led, Ottar Vendelkraake, og hans søn Adils, Rolv l(rakes samtidige, som levede i 6. aarhundrede Snorre lader ættens kongedømme i Upsala ophøre med lngjald lllraade, som udryddede alle smaakonger iSverige og tilslut brændte sig inde paa Räningen i Mälaren, da Ivar Vidfadme kom fra Skaane til Sverige. Men Ivar Vidfadme tilhører sagnet, ikke historien. Fornkongerne i Upsala bar heller ikke navnet Ynglinger, men Skillinger. Saa heder de i gamle angelsaksiske skaldekvad, ja endog hos Tjodolv selv, som kalder Ottar Vendelkraakes far for „Skilfingers ætling“. I et af eddakvadene nævnes Ynglinger og Skil- linger som to forskjellige ætter. De norske konger af Ynglingeætten er følgelig slet ikke efterkommere af sveakongerne i Upsala. Men ætten var ny i Norge, og der stod ikke slig glans af den som af andre kongeætter. Derfor har Tjodolv eller en anden sagamand eller skald før ham villet øge dens ry ved at føre den tilbage til sveakongerne i Upsala. Tilknytningen laa nær. Navnet Yngling betyder „en ætling af Yngve“. Fra først af var Yngve en gud for sig; han blev især dyrket i Nord-Tyskland ogJyl1and, og kongeætter som den northumbriske udledede sin herkomst fra ham. Men siden blev Yngve sammenblandet med guden Frøy. Frøy blev kaldt Yngve-Frøy, og følgelig regnet for stamfar til „Yngves ætlinger“. Men Frøy var ogsaa den første konge i Upsala og stamfar til de gamle upsalakonger. Ved at knytte sammen paa denne vis fik skalden sin ættetavle for Ynglingerne istand. Fra lngjald lllraades søn til Ragnvald den hæderhøie er der syv led. l gamle dage, da ætten spillede en slig rolle i alle livets for- hold, var det nødvendigt for enhver odelsbonde at kjende navnene paa sine seks nærmeste forfædre. For en konge maatte det være endda nødvendigere. Med andre ord: alt det som fortælles om lngjald lllraades ætlinger, kan ikke være rent opdigtet; det maa eie en kjerne af sandhed. lngjalds søn Olav skal efter sin fars død være draget til Verm- land. Der ryddede han skoger og lik navnet Trætelgja. Tilslut, da det kom uaar, brændte folket ham inde og ofrede ham til Odin for at faa godt aar.