VESTFOLD OG YNGLINGEÆTTEN 6I søn Øystein blev gift med Hild, datter af kong Eirik Agnarsson paa Vestfold. Agnar var søn af kong Sigtrygg i Vendel. Kong Eirik havde ingen børn. Han døde, medens Halvdan Hvitbein endnu levede. Halvdan og Øystein lagde da Vestfold under sig. Rimeligvis har medlemmer af den danske kongeæt fra Vendel ved aar 800 styret paa Vestfold. Men saa er en ny æt, Ynglingerne, gjennem egteskab kommet til magten der og har gjort sig uafhængige. Der var i disse aar stadig strid og ufred i Danmark. Kong Godfred, Karl den stores modstander, døde i 8l0, dræbt af sin egen hirdmand. Hans brorsøn Heming, som blev konge efter ham, døde alt to aar efter. En anden brorsøn, Sigfred, skulde arve riget. Men han lik en farlig modstander i Anu1o eller Aale, som var i slegt med en tidligere konge ved navn HaraId. I en blodig kamp faldt begge kongsemner, men Anulos mænd seirede, og hans to brødre Harald og Reginfred blev konger. De blev dog ikke længe ved magten. Vestfold gjorde opstand, og da de kom tilbage derfra, var God- freds unge sønner, som med mange høvdinger var flygtet til Sverige, ogsaa kommet til Danmark. Reginfred og Harald maatte flygte, og i de følgende aar kjæmpes der uafbrudt; men Godfreds sønner er dog som oftest de seirende. I disse ufredsaar maatte det ligge nær for underkongeme at søge at gjøre sig uafhængige. Men danekongerne glemte ikke sit gamle lydrige. Lige fra Harald Gormssons og ned til Valdemar den stores dage har danske konger draget til Vestfold og ladet sig hylde der. Om den nye vestfoldske kongeæt fortælles i et af vore navn- kundigste oldkvad, „Ynglingatal“, som skal være digtet af Tjodolv fra Kvine (paa Agder) til ære for Harald Haarfagres søskendebarn, Ragnvald den hæderhøie. Tjodolv nævnte i sit kvad tredive af Ragnvalds forfædre, og for- talte om enhvers død og gravsted. Han gjør Ragnvalds forfædre til konger i Upsala og lader ætten nedstamme fra Frøy, den gud sve- arne mest dyrkede. Digtet begynder med at fortælle om Frøys søn Fjolner, som druknede i et mjødkar, da han gjestede kong Fred-Frode i Leire. Saa siger Tjodolv: Det fik fremgang, Den vindløse hvor Frode bodde, hornenes vove’ feighedsI ord, skulde fyrsten som til Fjolner kom. fælde død. “ „Peig“ kaldtes den, som af guderne var viet til at dø. - ’ D. e. mjøden
