60 VESTPOLD OG YNGLlNGEÆT’1’EN kunde ride. Paa den rigt ud- skaarne, l-irhjulede Vogn, som er fundet i skibet, har kongs- datteren til høitids kjørt rundt i bygden. Disse vestfoldske høvdinger, som Osebergfundet lærer os at kjende, kan ikke have været halvvilde barbarer. Intet under. at Samlingen af Norge til ett rige udgik fra Vestfold. Dertil kom forbindelsen med Danmark. Fra Vestfold er veien ikke lang over til Jylland. Han- del og samfærdsel forbandt fra ældgammel tid begge lande og gjorde, at veien fra Danmark til Vestlandet og det nordenlîeldske - og omvendt - regelmæssig gik over Vestfold, over Skirings- sal og siden over Tunsberg. Spand. fundet i Osebergskibet. Danmark havde alt i aarhun- Univ. olds., l(ristiani1. dreder været samlet til ett rige. Ved aar 800 var det styret af kraftige konger, som med held optog kampen mod selve Karl den store og som havde underlagt sig land ved Østersjøens sydkyst. Hvad under, at ogsaa Vestfold var blit en del af det danske rige! Naar dette er sket, ved vi ikke. Vi ved bare, hvad der fortælles i de samtidige frankiske rigsannaler. I 8l3 var de to danske konger Harald og Ragnfrød ikke hjemme, men var med krigshæren draget til Vestfold (ad Westa(foldam). „Denne egn er den yderste af deres rige og ligger mellem nord og vest og vender mod nordspidsen af l3ritannien. Dens fyrster og folk neg- tede at vise dem lydighed. Efter at have undertvunget dem vendte de (ɔ: kongerne) hjem.“ Vestfold var saaledes i 8l3 et lydrige under Danmark; det styredes af egne fyrster under dansk over- herredømme. Sagaerne fortæller naturligvis intet om, at Vestfold engang var dansk. Men de ved, at konger fra Vendel (elIer VendsysSel) nord- ligst i Jylland engang har hersket der. Snorre, som bygger paa tabte vers af „Ynglingatal“, fortæller saaledes, at Halvdan Hvitbeins
