VESTPOLD OG YNGLINGEÆTTEN 59 „dyngje“ var klædt med aa- klæder, hvoraf hun selv og hendestjeneste- kvinder havde virket nogIe, medens andre var kommet fra fremmede lan- de. Hun har havt plantefar- ver til at farve garnet med og har vævet ikke bare tøier, men ogsaa de vakre- ste baand, som vi kan se paa en baandvæv. som blev fundet i gravhaugen. Hun har havt lamper, smaa æsker, sysager og en mængde - andre ting, som tjente baade til nytte og hygge. Naar der var gjeste- bud, spiste hun valnødder og drak vin; i 0Sebergskibet er der fundet et valnødskal og et trækar (sandsynligvis af irsk arbeide) til vin og smaa bøtter til at øse vinen op med. Osebergfundet lærer os videre, at der paa kongsgaarden i Vest- fold, ligesom i Karl den stores rige for elleve hundrede aar siden, har været urtegaarde, hvor nytteplanter som karse og vaid blev dyrket R Ved gaarden har der ogsaa været en lund af hasselbusker og vild- æbler, hvis nødder og frugter kongsdatteren tog med sig i graven. Paa markerne vokSede hvede, havre og lin. Veiene var bedre holdt vedlige og bredere end de fleste steder i landet, hvor folk bare OsebergskibetS stavn. I Det at frugter af blaafarveplanten „vaid“ og frø af karse er fundet i skibet, viser, at disse udenlandske planter er dyrket paa Vestfold.
