VESTFOLD OG YNGLINGEA5TTEN 53 X gys AYLI H Z .þuiruuuu;hlo0þýccb. no no so so Suhm mi bo -W G .
1CU-D9O
Kart over fylkerne i det sydlige Norge en skjærgaard, som vi først finder den igjen paa Vestlandet. Men ljordene kranses ikke som der af bratte ljelde; landet høiner sig langSomt. Her er heier og lave aaser og indimellem er der ler- bakker og aabne, frugtbare sletter med plads for storgaarde. Jord- fund og gaardnavne paa -vin og -heimr viser, at her fra ældgammel tid har bodd mennesker, og at de har likt at bo her (Skaun, „skjøn“, var det gamle navn paa Sandsvær). t De naturlige forhold, som endnu bestemmer folks levesæt og livsvilkaar i Jarlsberg og Larviks amt, virkede for tusen aar Siden endda sterkere end nu og gjorde Vestfold til et hjem for storbønder, vikinger og kjøbmænd Som en typisk høvdinggaard i vikingetiden lig- ger Sæheim (det nuværende Jarlsberg) paa en aaben slette, omgivet af frugtbare marker, og lige ved den gamle kjøbstad Tunsberg, som vel er vokset op paa Sæheims grund. Paa to kanter var der i gamle dage vei til sjøen, gjennem den smale Tunsbergljord og gjennem Trælen, hvorfra nu Stensarmen skiller, men hvor der før var grundt farvand.
