52 OPLANDENE nævnes herser og mægtige høvdinger paa ’l’ingelstad ved Rands- fjorden ogi Einabygden i Land. Navne og slegtrækker, som vel for en del er opdigtet, synes dog at vise, at høvdingerne paa Oplandene ligesom Ynglingerne har sat sin ære i at regne sig i slegt med Skjoldungerne i Danmark, og at de har optaget navn fra det danske kongehus. Forøvrigt synes Eidsivatingslagens samfund ikke at have været fuldt saa aristokratisk som Gulatingslagens eller Trønde- lagens og ikke at have havt disses gabende svelg mellem haulden og andre frie mænd. Men der var ikke paa Oplandene det gjærende liv og den udfærdslængselens aand, som den maatte eie, som skulde samle hele Norge, og heller ikke det fast formede samfund, som vi har lært at kjende i Trondheim, og som vi skal se paa Vestfold. Derfor kom Norges samling ikke til at udgaa fra bygderne ved MjøSen. VIII. VESTFOI‘D 0G YNGLINGEÆ’I’TEN - HAI‘VDAN SVARTE iken - saa kaldtes landet rundt Foldenljorden og sydover paa begge sider - var ved aar 800 delt i en række fylker. Ind- byggerne af Grenland (Grarmit) og ranrikinger (RagnariCii) nævnes alt iJordanes’s opregning af SkandiaS folkestammer. Vestfold og Vingulmark er vel først i senere tid blevet egne folklandeI. Mellem Larviksfjorden og Drammensljorden, med Vinduerne vendt ud mod Europa og med dørene aabne til de rige oplandsbygder, ligger det land, hvorfra Norges samling til ett rige skulde udgaa. Vestfolds tyngde var i gamle dage landet mellem VikSljorden og Tunsberg; her skjærer sjøen sig ind i landet i en mængde viker og smaa fjerde og danner neS og halvøer med lave eid, som færdselen fordum gik over. Udenfor ligger en vrimmel af øer og holmer, som tager af for storm og uveir. Saa skuden kan seile trygt indenfor. Her er en kyst og Z Grenland kaldtes den sydlige del af Telemarken og landet mellem Lange- sundsfjorden og Agder. Vingulmark kaldtes det nuværende Aker og Follo og Smaa- lenene nord og vest for Glommen. Vestfold var navn paa Jarlsberg og Larviks amt samt Lier og Eker. Ranrike var oprindelig navn paa landet mellem Svinesund og Gautelven, men siden indesluttede- det ogsaa hele landet syd og øst for Glommen - i sagaeme kaldes det ofte Alvheim.
