Side:Norges historie fremstillet for det norske folk I-2.djvu/58

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

OPLANDENE 5l Til Oplandene hørte endnu et stort og tætbygget landskab, nem- lig Toten (þötn) paa vestsiden af Mjøsen og Hadeland og Land eller Hadeland (I-Iaðaland), som de gjerne kaldtes under ett, ved Randslîorden. Fra ældgammel tid har disse bygder hørt sammen, om de end er skilt ved heier og skogklædte aaser, der ligger som en kjøl mellem de brede bygder nede ved de store indsjøer. Saa langt vi kan følge vort lands historie, har den bekjendte Kjølvei gaat fra Tingelstad paa Hadeland til Alstad paa Toten. Hadernes krigerske stamme1 har, tør vi tro, i en l]ern fortid underlagt sig Toten. Til Hadafylke i videre forstand regnes undertiden ogsaa Ringerike med Modum. Men selve navnet viser, at „ringernes rige“ engang har været et selvstyrende folkland ligesom Romerike og Hadeland. Sagnet nævner ogsaa konger her, bl. a. Sigurd Hjort, Halvdan Svartes svigerfar. Til Oplandene i videre forstand hørte endelig Gudbrandsdalen og det tyndt befolkede Østerdalen -- til- sammen kaldtes de Dalene. Her styrede mægtige herser, som bodde paa Hundorp i Fron og i Sagnet alle bærer navnet Gudbrand efter dalen. I ældgammel tid har de tre oplandske fylker, Hedemarken, Rome- rike og Hadafylke, sluttet sig sammen til et lovforbund, Eidsiva- lagen, med fælles tingsted, et fylkesting ligesom Gulatinget. Dette maa være sket længe før Halvdan Svarte, som ifølge sa- gaerne skal have sat Eidsivalagen. Den stamme, som har faat op- landsfylkerne til at slutte sig sammen om fælles lov og ret, maa efter al sandsynlighed have været Oplandenes første stamme, hei- nerne. Eidsivatingets og Eidsivalagens ældste navn er nemlig I-Ieið- sæVisþing og HeiðsæVislǫg, som begge er at forklare af Mjøsens gamle navn Heiðsær, „heinernes sjø“. l3idsivatinget holdtes dog i historisk tid ikke paa Hedemarken, men paa Eidsvold. Her paa lerbakkerne ved Vormen var tingforbundets naturlige midtpunkt. Her endte vandveien ved den første fos i Vormen, Sundfossen, saa over eidet maatte oplændingerne tage landeveien fat, enten forbi fossen og nedover elven til Øieren eller over Romerike til bunden af Oslofîorden. Tingstedets navn Hid eller Eidsvold gjorde, at det gamle navn I-IeiðsæVislǫg kom ud af brug og i tilknytning til dette blev afløst af navnet Eidsivalag. Om forholdene i oplandsfylkerne ved vi ellers lidet. Der tales, som nævnt, om konger paa Hedemarken og Ringerike. Desuden X Hadeland betyder „hadernes land“; navnet hænger sammen med oldn. hǫð, gen. haðar, et ældgammelt, for gerrnaner og kelter fælles ord for „kamp“.