50 . OPLANDENE - Halvø nævner den græske geograf Ptolemæus kvæner i nord, gautar eller gøtar i syd og Chaideinoi eller heiner i vest. Hedemarkens naturlige midtpunkt var den store ø, som ligger midt i Mjøsen, der hvor denne deler sig i to armer, Helgeøen eller „den hellige ø“. Paa gaarden Hovinsholm, eller Hofvin („tempel- vangen“) som den fordum kaldtes, paa sydsiden af Helgeøen, maa der i aarhundreder før Norges samling have staat et gudehov, hvor der paa de store høitider mødtes bønder fra hele Hedemarken. Fylkeskongernes sæde synes at have været paa Ringsaker. Fylkes- tinget for Hedemarken har vel været holdt nær bunden af Mjøsens østre arm Botsenden i Ringsaker paa en haug ved Veldre kirke, som i gamle breve kaldes Fylkeshaug og Fylkesaker. Her som ved Mære i Sparbuen er der en vid udsigt til alle sider over den blanke sjø og veldyrkede marker og med blaanende aaser i synskredsens rand. Sammenslutningen gjorde heinerne til en af de mægtigste stammer paa den Skandinaviske Halvø. Det angelsaksiske kvad „Vidsiö“ nævner deres navn ved siden af horderne. Røkstenen i Östergöt- land fortæller om tog til Sjælland af horder, ryger og heiner under en fælles overkonge. Gamle sagn og eventyr fortæller om en konge fra Hedemarken, Øystein onde, som underlagde sig ’l’røndelagen og satte sin hund til konge der. Syd for Mjøsen aabner landet sig paany mellem Glommen, Vormen og Nitedalselven til brede bygder med store lerbakker, det frugtbare Romerike (Raamariki eller „raumernes rige“). Romerikingerne var i det 6. aarhundrede en mægtig og krigersk stamme; de nævnes alt af Jordanes under navnet Raamarici. Deres vælde strakte sig helt ned til Oslol]ordens bund, ja kanske endda længer mod syd; medens det i historisk tid ikke gik videre end til Øieren og til Gjelleraasen, som skilte fra Oslo herred. Siden maa det være gaat tilbage med raumemes rige. Hele kystlandet rundt Oslofiordens bund (Aker og Follo, Asker, Hurum og Røken) hørte i historisk tid til Vingulmark, og sagaerne fortæller, at kong Sigtrygg Øysteinsson paa Hedemarken i første halvdel af 9. aarhundrede underlagde sig Romerike. Dette fylke var dog vist alt tidligere paa en eller anden vis knyttet til Hede“marken. Paa Nes paa Romerike ligger en gaard Henu, som tidligere kaldtes I-Ieinhoj; det vil sige „heinernes“ eller kanske snarere „heinegudens hov“: l dette gamle gaardnavn tør vi kanske se et minde om den tid, da Romerike blev knyttet til Hedemarken og de første spirer.til Eidsivatingslagen blev lagt.
