54 VESTFOLD OG YNGLlNGEÆTTEN Hovedbygden paa Vestfold var i gamle dage Tjølling (þjóðalyrtg). Som bygdens naturlige midtpunkt ligger Tjølling kirke paa en rund kolle med vid udsigt til alle sider; paa lyngen her holdtes endnu i l6. aarhundrede ting for almuen i Brunla len, saa her maa i old- tiden hovedtinget paa Vestfold være blevet holdt; deraf har Tjølling (d. e. „foIkelyngen“, „folkelyngheien“) faat navn. Som i alle velstaa- ende og folkerige bygder var der i Tjølling en hel række helligdomme og hov, viet til guderne. Den vigtigste af dem laa sandsynligvis der, hvor kirken nu staar. Den var den navnkundigste helligdom i Vestfold og har givet hele herredet dets gamle navn, SkiringssaI. „Der1var,“ heder det, „et saa stort fredssted i Skiringssal, at ingen turde udgyde blod der.“ Hid søgte til de store blotfester folk fra Viken og rundt om fra andre kanter. De kom ikke bare for at ofre til Frøy (han var vistnok hovedguden i Skiringssal), men ogsaa for at træffe kjendinger og for at handle og kjøbslaa. Paa denne vis opstod der ved gudehovet i Skiringssal, som saa mange andre steder i de nordiske lande (f. eks. Upsala og Visby), i tidens løb en mar- kedsplads og en liden handelsplads, som er den ældste vi kjender i Norge. I slutningen af 9. aarhundrede drog haalogalændingen Ottar til kong Alfred i England Alfred fortæller om hans reise i sin oversættelse af Orosius: „Ottar sagde, at det fylke hed l-Iaalogaland, hvor han bodde. Der er en by i det sydlige af landet, som kaldes Skiringssal (Sciringes heal). Did, sagde han, at en kunde seile paa en maaned, om en hvilte om natten og om dagen havde god bør. En seiler da hele tiden langsmed land. Paa styrbords side har en først lrland og derpaa de øer, som er mellem lrland og dette land (ɔ: England). Derpaa er dette land, indtil han kommer til Skiringssal, og hele veien paa bagbord er Norge. Syd for Skiringssal falder en meget stor sjø ind i landet; den er bredere end nogen mand kan se over. Denne sjø gaar mange hundrede mil ind i landet. Fra Skiringssal sagde han (Ottar), at han seilede i fem dage til den by, som heder „paa heiene“ (d. e. Hedeby eller SIesvig).“ Vi kan af denne skildring se, at Skiringssal virkelig har været en slags by. For Alfred bruger om Skiringssal og Hedeby samme ord, port, en by eller havneby. Stor har naturligvis Skiringssal aldrig været; vi vilde vel kalde det et fiskerleie, slige som der findes saa mange af langs kysten her. Endnu i det l5. aarhundrede brugtes Skiringssal som navn paa herredet. Som navn paa handels- pladsen kjender vi det bare fra 0ttar. Folk i bygden har vistnok
