VESTLANDETS FYLKER 47 Og dog begynder der ved Ryvarden (den rygske varde?) et nyt land. Her gaar endnu den dag idag grænsen mellem Bergens stift og Kristiansands stift, og her gik før Haakon den godes tid grænsen for Gulatingets lagdømme. Syd for Ryvarden er folkets maal, udseende og lynne et andet end længere nord; selv i folketro er der et skarpt skille. Men denne forskjel vilde være utænkelig, havde ryger og horder lige fra de ældste tider været naboer. Vi maa sandsynligvis søge rygernes oprindelige hjem ved Østersjøens sydlige bred, hvor der i det første aarhundrede af vor tidsregning bodde en germansk stumme ved navn Ragii eller ryger. Endel af dem bodde paa øerne ved Weichsels munding og kaldtes ligesom rygerne i Ryfylke holmryger (Ulmerugi). De østgermanske rugier drog under folkevandringen sydover. I det 5. aarhundrede stod de under Attila og bodde i Nedre-Østerrige; saa blev de paany selvstændige, indtil de kom under Odoaker, i hvis følge mange rugiske leiesoldater kom til ltalien. Her blandedes de med østgoterne og forsvinder fra historien. Men det er ikke utænkeligt, at andre af dem har draget vestover og tilslut er kommet op til det sydvestlige Norge. Naar dette er sket, ved vi ikke; men det maa have været før aar 500; for rygerne nævnes (i formen Ragi) i Jordanes’s fortegnelse over norske stammer. Rygernes herredømme maa engang have strakt sig helt fra Ry- varden og til Rygjarbit („det rygske forbjerg“) i øst. Her er endnu skillet ikke bare mellem Nedenes og Bratsberg amter, men mellem vestlandsk og østlandsk maalføre. Det ser ogsaa ud, som om hele Vesttelemarken indtil Jusureid paa grænsen mellem Brunke- berg og Høidalsmo engang har været regnet til Rogaland. I historisk tid gik derimod Rogaland ikke længer mod øst end til Sireaaen, Som satte grænsen mod Agder. I Norges historie efter aar l030 hører vi endda mindre om Agder end om Rogaland. I oldtiden var derimod Agder et mægtigt fylke. Bebyggelsen var tæt, især paa Lister og Lindesneshalvøen og ved Tromøen. Egderne drog i følge med ryger og horder paa vikingetog til fremmede lande og kom der i samkvem med dansker og svensker; en mægtig gautsk æt (som Helge Magre tilhørte) satte bl.a. bo paa Agder (i Kvinesdal) og drog derfra i viking til Vesterlandene. Der var før Harald Haarfagres tid mange store høvdinger paa
’ Rygjarbit er det nuværende Gjærnestangen.
