48 VESTLANDETS FYLKER Agder. Vi hører om jarler, som synes at have bodd nær det nu- værende Kristiansand, og om herser i Kvinesdal og rimeligvis i Sogndal og paa Tromøen. Til jarleætten hørte Nerid jarl, som levede henved aar 800 og blev kaldt den nidske og den raad- spake.- Han var kjendt i sagnet baade for sin kløgt og sin gjer- righed og nævnes som en af Harald Haarfagres forfædre. Hans sønnesøn Øyvind jarl, søn af Arnmod jarl, var med kong Kjøtve i Hafrsfjord mod Harald Haarfagre. Øyvinds søn Orm drog til Is- land; men det ser ud, som om andre medlemmer af ætten er blevet paa Agder. Digtning, som endnu har sit hjem i Sæters- dalen, “blomstrede ogsaa i oldtiden paa Agder og blev dyrket særlig i enkelte ætter der. Til en slig æt hørte Ynglingatals digter Tjodolv fra Kvinesdalen ved bunden af Fedefjorden; hans ætling Kaare den svarte levede som sagamand paa Harald Haardraades tid. Af konger paa Agder nævner sagaerne Harald den granraude (d. e. med det røde overskjeg), hvis datter blev gift med Gudrød Veide- konge. Om kongeætten der ved vi ellers lidet sikkert. Meget taler for, at kongerne paa Agder tilhørte Ynglingeætten og var i slegt med Harald Haarfagre. Kong Kjøtve paa Agder, som kjæmpede i Hafrsljord mod Harald Haarfagre, var, synes det, ogsaa konge over Rogaland og Hordaland og kanske over Grenland. Hans søn Var rimeligvis konge i Dublin. Kong Kjøtve herskede dog ikke over en saa velordnet stat som Trøndelagen eller som Ynglingekongernes rige. De tre hoveddele. Hordaland, Rogaland og Agder, var tvertimod meget løst sammen- knyttet. Hordaland hørte, som ovenfor nævnt, til Gulatingslagen; men de to andre fylker stod udenfor tingordningen. l Valdres og Hallingdal havde kongen paa Agder neppe noget at sige, og i Tele- marken var hans magt vist heller ikke stor. Oppe i dalene saa det ved midten af det 9. aarhundrede omtrent ligedan ud som for aarhundreder tilbage. Hver bygd styrede sig selv og afgjorde paa tinge sine egne sager. Hallingen, og vel ogsaa valdrisen, var en stamme for sig selv. I Hallingdalen var hersen bygdens øverste høvding; ligedan var det vel iValdres. Telemarken var mere splittet. I Øvre Telemarken skal der have bodd en herse paa Fivlevoldene (d. e. Fivilbø paa Møsstranden). -
