46 VESTLAN DETS FYLKER end nogen anden norsk folkestammes. De første vikingeskibe, som hjemsøgte Northumberland, tilhørte „nordmænd fra l-lordaland“, og irernes ældste navn paa vikingernes hjemstavn, I-Iirota, synes lige- ledes at betyde l-lordaland. Næsten hver eneste vestlandsk høvdingeæt talte medlemmer i nybygderne der vesterpaa, og mange havde selv hentet sine hustruer i England eller Irland. Vikinge-Kaares mægtige æt førte endog sit udspring tilbage til en jarl i England og til en datter af Ragnar Lodbrok. Fra l-lordaland bredte horderne ogsaa sit vælde sydover, til Rogaland. l-lorda-l(aares æt, som var den første i Hordaland, talte mellem sine medlemmer herser baade i l-lordaland og paa Jæderen (Sole-ætten). Af Viking-l(aares æt sad mænd baade i Voss og paa Obrestad paa Jæderen. Og mandsnavnet I-Iǫrðr (en mand fra Horda- land) var i gamle dage meget almindeligt der. Det maa have været før aar 800, at horderne underlagde sig Rogaland og kongerne flyt- tede sit sæde did. I Rogaland sad kong I-ljors dronning, medens han selv fór i viking, og der havde Hjors ætling, Geirmund Heljarskinn eiendomme, før han drog til Island. I vikingetiden og helt ned til Olav l-laraldssons dage spiller Rogaland en langt større rolle, end det gjorde siden i middelalderen. Grundene til tilbagegangen var mange, dels vel at Harald Haarfagre huggede ned mange af de største trær i skogen og tyndede ud i høvdingernes rækker, men ogsaa at vikingefærderne, som havde været en af de vigtigste rigdomskilder for høvdingerne, hørte op. Før den tid var Rogaland et af de rigeste og mægtigste fylkeri Norge. Ingen del af Norge mellem Lindesnes og Trondhjemsljorden er saa rig paa fortidsminder som Jæderen og Karmøen. Paa øerne, hvor holmrygerne bodde, laa gamle kongsgaarde, som Agvaldsnes paa Karmøen (de rygske kongers hovedsæde rimeligvis) og Utstein, og høvdingesæder som Finnø. Paa Jæderen laa høvdingegaarde, som Sole, Obrestad og l(lepp (hvor der bodde en mægtig hovgode). Rogaland („rygernes land“) har ligesom Hordaland faat navn efter den stamme, Som fra gammel tid bodde i fylket, rygerne. De ryger, som bodde paa øerne i Ryfylke, blev af de gamle kaldt Holmrygir, medens fastlands-rygerne kaldtes Aðaltygir. l-lorder og ryger har dog vist ikke begge havt sine ældste boliger i det vest- lige Norge. For naturen selv har ikke gjort noget virkeligt skille mellem det nordlige Ryfylke og Søndhordland. Fjordene i begge fylker mødes næsten og skilles bare fra hverandre ved smale eid.
