VESTLANDETS FYLI(ER 45 navn Camman). Vemunds søster Velaug var gift med en anden stor herse i Sogn, Bjørn Buna; deres søn Var l(etil Flatnev, om hvis opstand mod Harald Haarfagre vi siden skal høre Foruden Veklingerne og Bjørn Bunas æt var der i Sogn endnu to herser, én i Ytre Sogn, ved Høyangfjorden, og én i Indre Sogn, paa Aurlandsvangen. I Fjordene og Fjaler kjender vi foruden kon- geætten og de to jarler hovgoderne paa Gaular, som kanske bar hersenavn. En anden herseæt bodde paa Berle paa Bremangerland; Egil Skallagrimssons forfædre var ligeledes herser. Ogsaa paa Atlø udenfor Dalsfjorden, som siden blev kongsgaard, maa der have bodd høvdinger. Mellem herserne og de frie odelsbønder, haulderne, som sad paa sine fra fædrene arvede gaarde, var spranget ikke stort, om end herSens (og senere lendermandens) „ret“ var dobbelt saa stor som hauldens. De udgjorde sammen bygdens aristokrati og eiede al dens jord, medens den almindelige „bonde“, hvis „ret“ bare var halvt saa stor som hauldens, bare var leilænding eller sad paa kjøbe- land. Vikingetogene bragte vel endel forandring, og det ser ud, som om samfundet paa Vestlandet ikke har været fuldt saa stivnet i gam- mel overlevering som i Trøndelagen. Hos ingen norsk stamme var vikingeaanden saa sterk og levende som hos horderne. l(ongerne gik i spidsen. Gamle sagn og kvad fortæller om hordekongernes æt, som oprindelig skal have bodd paa Aalreksstad (nær det sted, hvor Bergen siden blev grundet). Navn- kundigst af dem alle var sjøkongen Halv, som var l8 somre i hærfærd, herjede viden om lande og seirede altid. For hans mænd, de navngjetne halvsrekker, gjaldt de samme strenge love som for jomsvikingerne og vikingehæren. Ingen skulde eie sverd mere end en alen langt; ingen skulde forbinde sine saar, før en dag var gaat. Aldrig fangede de kvinder eller børn. Deres sed var at lægge bi udenfor de ytterste nes, aldrig at reise tjeld paa skibene og aldrig -at tage rev i seil. Fortællingen om I-Ialv og halvsrekkerne, som vi kjender den fra Halvs saga, er digt og ikke historie, men digtet eier, tør vi tro, en kjerne af Sandhed. Halvsrekkerne har været et vikingesamfund af mænd fra Hordaland og Rogaland; til deres kreds har de vikinger, som først hjemsøgte Nord-England og lrland, sandsynligvis hørt. Halv selv og jarlesønnen Innstein, som vilde tjelde ombord paa skibet, nævnes i gamle slegtrækker i eddakvadet „l-lyndluljod“ og har efter al sandsynlighed virkelig levet. Intet under, at hor- dernes navn var bedre kjendt i Vesterlandene i den tidlige vikingetid
