. VESTLANDETS FYLI(ER 43 efter krigsguden Ty, som blev dyrket paa Tysnes paa nordsiden af øen. I gamle dage kaldtes den Njardarlaag, d. e. „Njords sjø“ eller „Njords lov, Njords lovomraade“. Mellem Tysnes Sogn paa nordsiden og Onarheim Sogn paa sydsiden ligger der inde mellem fjeldene og langt fra folk en ensom sjø, som heder Vevatn eller „helligdomsVandet“. I denne hellige sjø er, tør vi tro, Njords billede i hedensk tid blevet lauget. Vandet gav hele øen navn, og bygden, hvor hans helligdom laa, 0narheim, blev et samlingssted i Søndhordland. Paa guddommens høitidsdage kom folk fra mange kanter med nisteskræpper og ølboller og holdt gilde til hans ære. Selv efterat kristendommen var indført, fortsattes de gamle offer- fester, om end under nye former. Gildet var dog nu ikke længer viet til Njord, men til Hellig Olav. 0lavsbrødrenes gilde i Onar- heim levede ned gjennem hele middelalderen; dets segl blev brugt som Søndhordlands offentlige segl. En anden vigtig helligdom (viet til guden Tor) laa paa den lille ø Moster ved det sydlige indløb til l-lardangerfîorden. Her mødtes i l0. aarhundrede folk fra Søndhordland og Rogaland baade til de store blotfester og for at holde ting. . Ligesom i religiøs henseende saaledes havde ogsaa hordernes tre gamle folklande tidlig sluttet sig sammen om lov og ret til et fælles lovomraade, Galatingslagen. Hvert aar ved vaarens frembrud stevnede mænd fra Fjordene, Sogn og I-lordaland ind imod GulenfÏorden i Eivindvik sogn, nord- ligst i Hordaland, og lagde til i Gulen (sandsynligviS ved Guløy i nærheden af Eivindvik kirke), hver høvding i sin havn. Fylkes- høvdingerne var de, som raadede paa tinget og opnævnte de mænd, som skulde sidde i lagretten indenfor de hellige baand, tolv mand fra hvert af de tre fylker. Første gang vi hører om Gulatinget, er i 927, da islændingen Ulvljot drog til Norge for at sætte sig ind i GulatingSloven. Faa aar efter havde Egil Skallagrimsson en retstrætte paa Gulatinget; til tinget hørte dengang bare Fjordene, Sogn og Hordaland. Sammen- slutningen mellem Vestlandets tre folklande om fælles lov og ret og et fælles tingsted er dog visselig meget ældre og ligger forud for Norges samling til ett rige. Vi finder den samme forening mellem tre folklande baade paa Oplandene i Norge og i Upland i Sverige. ’ C1ulatingslagens tre folklande udgjorde dog ikke en samlet stat saaledes som Trøndelagens otte fylker. Sogn og Fjordene hørte
