0LAVS FLUGT OG UNDERGANG 399 Skjærsuren (en kløvvei, som fremdeles kan fares) og drog, hvor folk aldrig før havde faret. Intet under, at eventyr og legender blandedes ind i.fortællingen om Olavs færd. Saaledes var det en heller, som kaldtes Olavshelleren, fordi kongen skulde have ladt maden koge der. I nærheden var det en kilde, som folk endnu paa Snorres tid trodde havde lægedomskraft. Øverst i Valdalen ligger gaarden Grønning, hvor Olavs sagde, at kornet aldrig skulde fryse. Dette slaar ogsaa som oftest til. Paa Grønning havde folk før ikke turdet bo af frygt for trold og onde vætter. Men om natten, da kongen laa dér, vaagnede folk ved et fælt skrig og hørte en røst, som sagde: „Saa brænder mig nu kong Olavs bønner, at jeg ikke kan være i mit hjem; jeg maa nu flytte og kommer aldrig siden til denne stol.“ - Som det vil sees, er det eventyret om „Kjætten Kart over Olavs fieldreise fra Søndmør til Lesje. Efter O. Storth. paa Dovre“, som ikke længe efter Olavs død blev knyttet til ham. - Fra l.esje tog kong Olav veien over Lom og Vaage til Gud- brandsdalen og videre til Hedemarken. Her holdt han ting med bønderne. Men ingen vilde hjælpe ham længer, alle forlod ham. Olav tog derfor det raad at drage ud af landet og søge hjælp. Men først gav han mange af sine mænd hjemlov, bl. a. Bjørn stallare, som tog til sin gaard i Viken. Sigvat skald var alt tidligere draget paa pilgrimsfærd til Rom, rimeligvis for at sone en ukirkelig hand- ling. Mellem dem, som fulgte Olav, var ingen lendermænd uden Arnesønnerne Finn, Torberg, l(olbjørn og Arne; selv af oplandske eller vikske lendermænd nævnes ingen. Af høvdingeSønner, som fulgte ham, nævnes Ragnvald Bruseson fra Orknøerne og l-laarek af Tjøttas søn Finn. Ellers var det mænd, hvis æt og stilling ikke kjendes, og flere islændingen bl. a. skalden Tormod l(olbrunarskald. Kongen og hans følge tog veien over Eidskogen til Sverige. Paa vangen ved l5idskogen kirke, hvor Olav havde siddet og hvilt sig, reistes der
