400 OI..AVS FLUGT OG UNDERGANG siden et -kors, hvor pilgrimmene pleiede at synge messe, og hvor der i slutten af l4. aarhundrede blev bygget et bedehus. l Sverige blev han ikke længe. Grunden var vel, at Anund Jakob af frygt for Knut den mægtige ikke turde have ham hos sig. Olav lod derfor dron- ning Astrid og hendes datter Ulvhild blive igjen i Sverige, selv drog han vaaren l029 videre til Sin anden svoger Jaroslav i Rusland Modgangen havde ikke knækket Olav eller mindsket hans iver for kristendommen. Tvertimod, - landflygtig fra sit skulde han alligevel virke for kristendommen. I Guta saga heder detI: „Siden kom den hellige kong Olav flygtende fra Norge med skibe og lagde til i en havn, som kaldes Akrgarn. Der laa Hellig Olav længe. Da kom til ham Ormika af Heinum og flere mægtige mænd med sine gaver. Ormika gav ham tolv Vædere og andre klenodier; da gav Hellig Olav konge ham til gjengjæld to boller og en bredøkse 2. Da tog Ormika ved kristendommen efter Hellig Olavs lærdom og gjorde sig et bønnehus paa samme sted som nu Akrgarns kirke staar. Siden for Hellig Olav konge til Jaroslav i l-lolmgard.“ Stedet hvor Olav landede (paa østsiden af øen) kaldes endnu Olofs holm; der stod i den katolske tid en meget søgt Olavskirke. Olav blev siden Gotlands nationalhelgen, og den ældste kirke i Visby blev viet til ham. Saaledes lik Olav Haraldsson alene ved sin perSonligheds magt gotlændingerne til at antage kristendommen. Og han gjorde endnu mere; han lik Gotlands almue til at antage hans kristenret og satte sig derigjennem fjernt fra Norge et varigt minde om sine sjeldne evner som lovgiver og organisator. Fra Gotland drog Olav til Novgorod og videre til Kiev, til stor- fyrst Jaroslav, som tog venlig mod ham, men som paa grund af de urolige forhold i sit rige ikke kunde hjælpe ham. Det fortælleS. at Jaroslav vilde have Olav til at erobre og kristne Bulgaria (d. e. Storbulgaria ved Volga med hovedstaden Bolgar, hvor indbyggerne dels var kristne og dels muhammedanere). Men Olav foretrak at blive i Holmgard og høre, om der ikke skulde komme bud fra Norge og kalde ham hjem. Imens styrede Haakon jarl i Norge. Stor magt havde han ikke, over ham var kong Knut og under ham de selvraadige lendermænd. I førstningen gik det dog bra. Kalv Arnesson forsonede sig med Haakon jarl og blev hans mand, og drog næste vaar (l029) til Knut I Guta saga (gotlændingernes saga) er en paa Gotland i første halvdel af l3. aarhundrede skrevet liden saga om øens ældste historie. ’ Disse klenodier blev i l6. aarhundrede revet af lybækkerne.
