ot.Av HARAt.bssoN oc knur ben MA3’GTlOE “ 397 mænd til et stort møde. Der satte han sin søn Hardeknut i høi- sædet hos sig og gav ham kongenavn og kundgjorde, at han gav sin frænde Haakon jarl Norge at styre. Saaledes var Knut den mægtige uden sverdslag blevet konge i Norge og lendermændene havde faat tilbage hersernes gamle magt. Olav havde ikke kunnet gjøre noget, men laa med sine skibe oppe i’Drammensfjorden og ventede, til Knut var draget hjem igjen. Da han hørte, at Knut var faret bort fra landet, gjorde han endnu et sidste forsøg paa at vinde sit tabte rige tilbage. Dumdristig og haabløst, som dette for- søg alt fra først af var, kan en dog ikke lade være at beundre den mands steile mod, Som gav sig ud paa en slig færd og selv under slige Vilkaar ikke vilde være føielig og nedladende mod stormændene. Senhøstes 1028 drog Olav med l3 skibe ud fra Viken. I hans følge var flere lendermænd, bl. a. alle Arnesønnerne, deriblandt ogsaa Kalv, som dog visst alt nu havde bundet sig til Knut. Ved rygtet om hans komme bød l-3rling Skjalgsson leding ud fra Rogaland. Olav laa nogen tid i l-3gersund, og man spurte paa begge sider til hverandre. Tomasmessedag før jul (2l. december) seilede Olav i dagningen ud af havnen og lik hvast veir forbi Jæderen. Erling forfulgte ham med sine skibe. Men den store skeid, han selv var paa, gik hurtigere end bondeskibene, og det lykkedes Olav mellem Utstein og Tungenes (nordligst paa Stavanger- halvøen) at afskjære Erling, saa det kom til kamp med ham alene. Det blev en haard kamp, spyd og hardstein, som Olav havde ført med sig østenfral, fløi gjennem luften. Trods den store Overmagt vergede I-Èrling Skjalgsson sig paa det mandigste. I sit mindekvad over den faldne høvding siger Sigvat: „Alle Erlings stridsmænd l.‘ænge stod Skjalgs saare udenfor Bokn var faldne; søn, fjernt fra venner, den unge Skjoldung rydded ene i løftingen oppe skeiden nord for ’l’unger ’. paa sit øde langskib.“ Da gik kong Olav bort i forrummet og sagde: „ldag vender du aaSynet imod, I-3rling.“ Han svarede: „Ansigt til ansigt skal ørnene klores.“ - Disse l-3rlings ord, som ogsaa nævnes i Sigvats digt, maa være historiske. - Da sagde kongen: „Vil du gaa mig til I l-lardstein eller brynesten blev udvundet ved Eidsborgi l.aardal i ’l’elemarket1 og brugtes som kastevaaben ogsaa i kampen ved Fimreite. De nævnes i et digt til Kalv Arnesson om kampen ved Tungenes ’ D. e. øerne nord for Tungenes
