396 0LAV HARALDSSON 0G KNUT DEN MÆGTIGE Egges to sønner Grjotgard og Tore overbevist om at have modtaget gaver af kong Knut og dræbt paa Olavs bud. Imidlertid spurtes de tidender, at Knut den mægtige drog sam- men en vældig hær og agtede at lægge Norge under sig. Olav lik da endda mindre støtte af bønderne end før. Han havde neppe stort flere skibe end dem, han i l027 hentede tilbage fra Sverige. Sigvat kvad:- ,;Englands enherre byder Lumpent er det, hvis landsmænd ud sin hær, - men vi fik lader denne konge (ei ser jeg fyrsten frygte) uden folk (for penger faa folk og smaa skibe. sin pligt mændene svigter).“ Olav kunde derfor intet andet gjøre end at holde sig i Viken og vente paa hvad Knut vilde gjøre. Vaaren l028 seilede Knut den mægtige og Haakon jarl med 50 skibe fra England. l l.imljorden mødte han den danske ledingsflaade og seilede derfra over til Agder. Skalden Toraren Lovtunge, som selv var med, skildrer færden nord- over langs kysten og nævner især de steder, hvor flaaden maatte Seile udenskjærs. „Egderne, skjønt meget kampramme, blev rædde for krigernes tog,“ siger han. „Og frem over havet forbi Lister hurtig gled kulsvarte bølgedyrî; hele Eikundasund indenfor sjøen var mod syd med brændin’gsgalterI dækket.“ l Egersund kom Erling Skjalgsson til Knut og fik løfte om landet fra Stad til Rygjarbit. Derefter seilede „de hjemfaste fredmænd“ (d. e. Knuts mænd, som skulde skaffe fred i Norge), „forbi Tjærnaglens gamle haug“ (sydligst i Hordaland); „stavnklevenes hester (skibene) drev forbi Stad; de svange, stormramme brændingsdyr førte sine lange sider forbi Stim’; saaledes gled sjøens falkerI sydfra, at nord til Nid den nyttige hær- fører kom“. l Nidaros stevnede han de 8 trøndske fylker til Øreting og „paa det ting blev Knut taget til konge over hele Norge“. De vigtigste høvdinger nordenfjelds gik ham da til haande og blev hans lendermænd. Tore Hund, som havde fulgt kongen sydfra, og Haarek af Tjøtta lik Haalogaland og linnefærden. Einar Tambar- skjælver lik alle de landindtægter, han havde havt paa jarlernes tid, og Knut smigrede hans forfængelighed ved at sige, at han var den nærmeste til at bære fyrsteligt navn i Norge, hvis Haakon jarl ikke var der. Efter dette sammenkaldte kong Knut sin hær og landets I Kjenninger for skibe. ’ Nu:Stemshesten ved Hustadviken paa grænsen mellem Romsdalen og Nordmør.
