ot.Av 1-1ARA1.ossoN oc knur DEN mÆoT1oB 395 vilde komme, og orde intet for at afvende det. Stutt og stædig, som han var, gjorde han ikke noget for at vinde venner, men styrede lige strengt som før. Sigvat, som nylig var kommet tilbage fra England I, hvor han havde talt baade med kong Knut og Haakon jarl, havde sterkt følelsen af, hvor haabløs Olavs stilling var. Han siger i et af sine digte: „Den gavmilde Knut, som har alle aarer ude, og Haakon gjør sig rede til at gjøre Olavs liv utrygt; jeg vil ængstes for kongens død; gid fyrsten kunde beholde livet, om end Knut og jarlerne neppe vilde det slig.“ Knut var selv efter sin til- bagekomst fra Romerfærden draget til England for at ruste sig til et Norgestog. Men imens drog hans sendemænd rundt i Norge med guld og gaver og lokket til frafald fra Olav. Som Sigvat kvad: „Avindsmænd af kong Olav Hver ved, at den som sin hulde gaar der med aabne punger. herre for guld sælger, ’l’ungt malm bydes for høvdings til svarte helved stunder; haus, som ei er tilfals. slig straf er han værdig.“ Mange lovede da Knut sin tjeneste og at gjøre modstand mod Olav, nogen gjorde det aabenlyst, andre hemmelig. Endog ved Olavs egen hird begyndte frafaldet at snige sig ind, og der blev talt aabenlyst om dette. Sigvat kvad bl. a.: „Da vilde l-lot-de-kongens (ɔ: Olavs) ikke hædrer det hirden, huskarler være mod jarlen at sligt høres om den. altfor føilige, om de Os er det bedst, om vi alle for Olavs liv tog penger. er for svigen rene.“ Selv Sigvat gik ikke fri for mistanke, fordi han havde været i England og faat gaver af kong Knut. Men han forstod at rense sig og gjenvandt hele Olavs gamle yndest. Frafaldet bredte sig Snart saa Olav ingen magt havde vestenljelds og nordenfields. Erling Skjalgsson, som alt om høsten l026 var vendt tilbage med rige gaver fra kong Knut, optraadte aabenlyst som Olavs uven. Paa Haalogaland kastede Haarek af Tjøtta, da han var kommet hjem, masken og indebrændte Asmund Grankelssons gamle far, og hverken fra Vestlandet eller det nordenljeldske lik Olav skatter; landet var sveget fra ham. Selv paa Oplandene, did Olav drog efter jul fra Sarpsborg, havde Knut vundet tilhængere Bl. a. blev Ølve paa ’ Sigvats reise til Normandie og England fandt sted l025-l026; han maa være kommet hjem for sent til, at han kunde følge Olav paa hans Danmarkstog. (
