0LAV HARAI.DSSON 0G KNUT DEN MÆGTIGE 393 til Hordaland, fik han vide, at Erling Skjalgsson var draget af landet med mange folk, saa derfra lik han ikke stor hjælp. Det var dog en stolt flaade, som seilede over til Viksiden. Skibenes tal skal have været 480. Mellem dem var „den rigt smykkede Visund“, som Olav havde ladet bygge vinteren i forveien, og som havde navn efter det udskaarne hoved af en visund (bisonokse) i forstavnen; „sjøen vaskede dygtig dyrets horn,“ siger skalden. Men ledings- fristen var alt udløbet; derfor gav Olav, før han forlod Norge, størstedelen af hæren hjemlov og seilede bare med 60 skibe og udvalgt mandskab, hvoriblandt de fleste lendermænd, til Sjælland, hvor han tog til at herje, medens Anund Jakob med en hær faldt ind i Skaane. Som det heder i et af Sigvats kvad: „Med gramen seiled af svensker farer (det saaes) nordfra frem mod daner. til slette Sjælland Gramen omslutted svale kjøler; udstrakte lande men Onund konge langs havets seng med med anden hær-magt visirhjelmet mandskab.“ Da begge konger mødtes, kundgjorde de, at de agtede at under- lægge sig Danmark. De mødte liden modstand, og mange gik dem til haande. Imens havde Knut i England samlet en stor flaa.le; selv havde han en drage paa 6O rum med forgyldte hoveder, og Haakon jarl en anden paa 40 rum. Det var et stolt syn, da vinden fyldte de blaa seil og dragerne for strygende bør seilede over til Limfjorden, hvor Knut forenede sig med danskerne. Olav var paa Sjælland og holdt ting med bønderne, da han lik vide, at den liendtlige flaade nærmede sig. l-lan maatte skynde sig ombord og slap borti sidste øieblik. Da Knut stængte tilbageveien for ham gjennem Øresund, maatte han seile østover til Skaane for at forene sig med Anund Jakob. Underveis herjede han kysterne, men forsøget paa at vinde Danmark maatte alt nu siges at være mislykket. Som det heder hos Sigvat: C „De snare drotner Da lod daners Danmark ikke drabsmand skarpelig magted at vinde Skaane herje ved sin hærfærd. [herligste konge ’]. Imidlertid fulgte Knut med Sin flaade efter Olav Haraldsson og Anund Jakob, og ved l-lelgeaa i det østlige Skaane kom det til kamp. Y Det inklamrede tilhører omkvædet, som begynder: „Knut var under himlen“. 25b - Norges Historie l. 2.
