0LAV HARALDSSON 0G KNUT DEN M1ðEGTIGE 391 sætte sig ind i fremmede forhold var hos ham udviklet til virkelig genialitet. Da han havde vundet England, styrede han ikke længer som vikinghøvding, men Som en- gelsk konge. Han egtede .ZEthelreds enke Emma af Normandie og søgte med held at forsone dansker og engelskmænd og bringe fred og orden tilbage til det forvildede land. Han gav vise love og søgte først og fremst ved gaver og gunstbevis- ninger at knytte geistligheden nær til sig. Kunde han end stundom lade sig rive med af sin lidenskab og begaa grusomme og uoverlagte handlinger, søgte han dog at be- kjæmpe sit sind og virkelig at styre som en retfærdig og velvis fyrste og lade baade fattig og rig nyde godt af sine love. Og for en stilling indtog ikke Knut den mæ8fîg6I Med rette siger B111111ɔ.1 saa hIII1d3kflfiI 1;1-1c1ɔ1ɔ “1m111. sagaen: „Han har været den mæg- tigste konge og den, som herskede videst i dansk tunge“. Han var konge over England og Danmark og overherre over Skotland og Wales, var, som Sigvat siger, „kjær for keiseren og elsket af paven“, den første nordiske konge, hvis magt kunde maales med europæiske maal. Og hvilke rigdomme raadede han ikke over! Sagaen siger: „l(ong Knut har været den gavmildeste konge i Norderlandene. Thi det er sagt for sandt, at baade gav han hvert aar mere ud i venne- gaver og han tog hvert aar mere i skatter og afgifter af tre tjod- lande end hver anden, som bare havde ett kongerige at raade over, og dertil kom, at England er det rigeste af alle Norderlande.“ Intet under, at de norske høvdinger følte sig blendet og draget til ham, som myggen til lySet, og at de ikke skjønte, at dette i længden vilde føre til deres egen friheds undergang. „Mellem Knut og Olav, nordmændenes konge var der,“ som Adam af Bremen siger, „stadig ufred, som ikke endte alle deres livs I Emma kaldtes i England Ælfgifu (ligesom Knuts frille, sagaernes Alflva). Knut den mægtige og hans dronning
