OI.AV l-IARALDSSON 0G KNUT DEN MÆGTIGE 389 kongstanke ud i livet. Lidt efter lidt faldt alle de store vestlandske, trøndske og haaløygske høvdinger fra Olav. Erling Skjalgsson gjorde begyndelsen. Forholdet mellem ham og Olav havde lige siden forliget i l0l6 aldrig været godt, og værre blev det, da kongen gav Erlings frænde og bitre uven Aslak Fitjaskalle syssel i Horda- land og satte den lavættede Tore Sel til aarmand paa Avaldsnes paa Karmøen. I l022 kom det til et slags forlig i Tunsberg. Erling skulde have de samme landindtægter som før, men maatte sende sin søn Skjalg som gissel til kongen. I det ydre var saaledes alt godt, men saa kom den ulykkelige historie med Asbjørn Selsbane, som skulde gjøre baade I-3rling Skjalgsson og Tore Hund til Olavs uvenner. Asbjørn var søn af Tore Hunds bror Sigurd. Hans mor Sigrid var Søster af Et-ling Skjalgsson. l-lan havde efter sin far arvet den store gaard Trondenes østligt paa Hinnøen (i det nuv. Tromsø amt). I l02l og l022 var det uaar paa l-laalogaland, saa Asbjørn ikke kunde fortsætte med de gilder, hans far havde brugt at holdeI. Da uaaret varede ved, seilede han sommeren l022 syd- paa for at kjøbe korn. Underveis mødte han paa Karmøen Tore Sel, som fortalte ham, at kongen havde forbudt at sælge korn syd- fra og nord-i landet. Asbjørn drog alligevel videre til sin frænde Erling Skjalgsson paa Sole. Denne omgik kongens forbud og lod sine træler sælge korn, fordi de, som han sagde, „ikke er i lov og landsret med andre mænd“. Men medens Asbjørn paa hjemveien laa om natten i l(armsund, kom Tore Sel og tog paa kongens vegne hans Skibsladning, saa Asbjørn ikke havde andet end skam og skade af sin færd. Den høibyrdige haalogalænding, som havde været vant til altid selv at være størst, kunde naturligvis ikke finde sig i sligt. Næste vaar skulde han sydover igjen, kom til Avaldsnes, netop som Olav var paa gjestning dér, og dræbte Tore Sel i kon- gens egen stue og lige for dennes fødder. Han blev straks sat fast og dømt til døden. Men Erling SkjalgSson, som ikke mente, at loven var lige for alle, samlede sine mænd og tvang Olav til at lade naade gaa for ret. Kongen dømte da Asbjørn til at overtage den aarmandsstilling, som Tore Sel havde havt.“ Men Asbjørn syn- tes, at dette var den største krænkelse, og da det kom til stykket, opfyldte han ikke sine forpligtelser, men blev hjemme og vendte ikke, som han havde lovet, tilbage til Karmøen. Kong Olav havde nu efter den tids sed baade hjemme og udenlands ret til at tage I Asbjørns far Sigurd maa have været hovgode, og gilderne var en fortsættelse af de hedenske offergilder.
