o1.Avs STYRE oc VERDSl.lGE 1.ovc1vN1NG 38„S godes love har været ham til nytte. Alt Sigvat fremhæver i sine „Fritaleviser“ hans og Olav Tryggvasøns lovgivning, og af et vers af en ellers tabt draapa kan vi slutte, at Olav I-Iaraldsson har givet love, som blev vedtaget rundt om paa lagtingene og gjaldt for hele landet. Det heder dér: „du, som i løftingen sidder, kan sætte den landsret mellem mændene, som skal bestaa.“ At Olav har revideret og omarbeidet lovene, kan vi ogsaa slutte af, at de ældste bevarede redaktioner af (3ulatingsloven og Frostatingsloven kaldes Hellig Olavs lov, og at flere sætninger i disse tillægges ham. Gjennem lovgivning og kanske endda mere gjennem administrative forføininger og underhandlinger med de enkelte høvdinger søgte Olav ligeledes at indskrænke hersernes store magt og Selvstændighed og at gjøre dem til kongelige tjenestemænd. Hersenavnet afløses ved denne tid af lendermandsnametî. Tord l(olbeinsson siger i sin Eiriksdraapa, som blev digtet i l0l4: „Jeg ved, at de fleste herser undtagen Erling (Skjalgsson) tidlig blev jarlernes venner.“ Sigvat skald siger i sin mindedraapa om Erling Skjalgsson: „Ingen anden lendermand havde flere kampe end l5rling.“ Dette navneskifte hænger sammen med den forandrede stilling, som høvdingerne lik under Olav I-Iaraldsson. De blev ikke længer bøndernes arvelige førere, men kongens tjenestemænd. Visselig tilhørte de fleste lendermænd de gamle herseætter, men kongen kunde, om han vilde, gaa udenfor deres kreds. Og Olav gjorde det undertiden, som med Asmund Grankelsson i Haalogaland og Torgeir af Kvistad i Indtrøndelagen. Vigtigere var det dog kanske, at lendermændene fra nu af lik sit bestemte omraade at styre, sin syssel kan vi gjerne sige, og ikke som herserne før lik raade ïiindskrænket over ett, ja undertiden endog over flere fylker. Haarek af Tjøtta havde hidtil havt omtrent hele det nuværende Nordlands amt, men nu maatte han dele sin syssel med Olavs ven Asmund Grankelsson, som ikke var af herseæt. Erling Skjalgsson havde tidligere raadet fra Sogn til Lindesnes, men Olav Haraldsson indskrænkede hans omraade til Rogaland og gav ham i I-Iordaland en konkurrent i hans frænde Aslak Fitjaskalle. Desuden var Erlend af Gjerde lendermand i Søndhordland, og paa kongsgaarden Avaldsnes paa Karmøen sad som aarmand opkomlingen Tore Sel. Aarmændene, som fra gam- mel tid havde styret paa kongsgaardene,synes ogsaa under Olav at have faat øget myndighed; de indkrævede leding, landSkyld og retsbøder, udførte straffedomme og forfulgte forbrydelser paa I Jfr. s. I22 f. ovenfor. 25a - Norges Historie l. 2. C
