384 0LAVS STYRE 0G VERDSl‘lGE LOVGIVNlNC1 riget mod ydre fiender, han vaagede over fred og sikkerhed inden- lands og sørgede for, at retten blev overholdt. Et virkeligt embeds- verk eller en centraladministration for hele landet fandtes endnu ikke. Tiltrods for alt hvad Harald Haarfagre havde udrettet, raadede endnu stammeforfatningen i Norge. I Vesterlandene var lidt efter lidt en anden opfatning af konge- dømmet vokset frem. Kongens stilling havde faat guddommelig vigsel. Han var indsat af Gud for at verne om Gud og hans kirkes tarv. Hans følge af væbnede mænd var blevet til et hof. Kongens tjenere var blevet rigets øverste embedsmænd, og hoffet var lidt efter lidt blevet til embedsverkets midtpunkt. Rundt om i riget begyndte der at vokse frem en embedsstand, som var kongens direkte undergivne og ikke var bundet af lens- eller stamme- interesser. Saaledes var, har vi hørt, det kongedømme, Olav Haraldsson havde lært at kjende i Frankrige Opfyldt af disse nye forestillinger, som vi finder udtrykt hos Sigvat skald, begyndte Olav sin ‘kongsgjerning. Han vilde, som det har været sagt, gjenoptage Harald Haarfagres monarkiske stræben i en ny, høiere aand og knytte rigets adskilte dele sammen, saa de kom til at udgjøre en virkelig stat, med andre ord drage de politiske konsekvenser af religionsforandringen. En sammensmeltning af monarkisk absolutisme med kirkelig-religiøse tendenser har andre kaldt det. Denne side af Olav Haraldssons kongegjerning traadte dog neppe frem fra først af, men lidt efter lidt, efterat han indad og udad havde fæstnet sin stilling. Det ser ud, som om han først har taget fat paa kristendomsverket og derefter paa sine ændringer i statsstyrelsen. ialfald begyndte uenigheden med høvdingen-ne, som var en følge deraf, omkring l223-l225. Olav begyndte, som vi har hørt, med at bringe lovgivningen i Overensstemmelse med den nye tro. Men derved kom han i det hele til at øve en banebrydende virksomhed paa lovgivningens omraade. I Trøndelagen lod han, fortælles det, ofte foredrage for sig den lov, som Haakon Adalsteins- fostre havde sat, og ordnede lovene med de viseste mænds raad, tog fra eller lagde til dér hvor han syntes. For Oplandsfylkerne skal han have ladet udarbeide en hel ny lov, Eidsivatingslagen. Rimeligvis har han ogsaa ordnet tingforfatningen i Viken og givet de tre fylker Ranrike, Vingulmark og Vestfold et fælles tingsted i Borg, hvorefter loven blev kaldt BorgartingsloVen. l det hele er de gamle enige om at nævne Olav Haraldsson som grundlægger af den norske retsforfatning, om de end indrømmer, at Haakon den
