KONG Ol..AV GRUNDLÆGGER DEN NORSKE KlRKE 383 moder; men fortællingen om hendes mildhed, skjønhed og godhed kunde gribe alle. En helt ret efter den tids menneskers sind var derimod englenes høvding, den hellige Mikael, som kjæmper mod djævelen og alle onde aander og fører den dødes sjæl til Paradis, menneskenes „føIgeengel“ som han kaldtes. Og var ikke den hellige Klemens med ankeret tryggere at paakalde i livsfare paa sjøen end Tor havde været! Saaledes knyttedes det nye til det gamle. Nord- mændene var i det ydre blevet et kristent folk. Men deres tankeliv var endnu fyldt af æsernes straalende gudeverden. Olav Trygg- vasøns hirdskald l-lallfrød Vandrædaskald, en typisk overgangs- skikkelse fra hedenskab til kristendom, kvæder: „Fordum lød sangen i verden Træg er jeg til at hade høit til Odins ære; Friggs hugprude husbond. fædrenes herlige idræt Tjener jeg nu end Kristus, lever end i mit minde. vel hugede Odin skalden.“ Skalden Eiliv (3udrunsson siger i et digt fra henved aar l000 om kristendommens indførelse i Norge. „Saaledes har Roms sterke konge styrket sin magt over riget til de bratte fjeldes guder; det siges, at han sidder sydpaa ved Urdebrønden.“ Gud Fader havde, trodde folk, sine valkyrjer ligesom Odin. lslændingen Bjørn Hitdølakappe siger i et vers fra henved aar l024: „En hjeIm- dækket kvinde fra himlens konge byder skalden hjem i hver drøm.“ Vi ser det samme paa runestene paa Man, hvor billeder af Odin og Tor og af æsernes liv i Valhal pryder kristne kors. At æserne fremdeles levede, trodde vist de fleste. Men-de havde mistet sin magt og var sunket ned til at blive en slags onde aander. Menne- skenes moral og livssyn var endnu hedensk. Og i lovene magtede Olav Haraldsson langt fra at fjerne alle minder om hedendommen. LII. OLAV HARALDSSONS S’I’YRE OG VERDSLIGE LOVGIVNING ngen konge mellem Harald Haarfagre og Sverre har grebet saa dybt ind i vort lands statsretslige udvikling som Olav I-laraldsson. Det norske kongedømme havde hidtil bare været en fortsættelse af det germanske hærkongedømme. Kongen var landets verneri krig og i fred, han førte ledingen, var hirdens herre og vergede
