382 l(0NG 0l..AV GRUNDLÆGGER DEN NORSKE 1(1RKE øiekast kan synes særlig angelsakSisk, kan kanske ogsaa have været fælleseie for Romerkirken. I det hele kan dog den ældste norske kirke med rette kaldes en datter af den angelsaksiske. - Saaledes var Norge blevet kristnet og kristen samfundsskik grundet i landet. Kristendommen havde seiret uden stor kamp og anstrengelse. Den norske omvendelses saga melder lidet om for- bitret modstand mod den nye lære som i Saksland eller om seig vedholdenhed ved asatroen som hos svearne. I Norge havde mod- standen mod kristendommen været sterkest i afdalene, hvor oplys- ningen var mindSt, og rundt de gamle hovedhov, til hvis vedligehold der knyttede sig sterke og økonomiske interesser. I de bygder, som gik i spidsen, og hvor kulturen stod høiest, i Viken, i Roga- a11ctg1å“oI:1(3uOY1é‘1UCfi1P“:6Ö red-?äH . . . B n . 1 P. . .J “ê=“fɔ% p§§?ccGIɔVc111c111:r’‘J å=1’c:-ä111c 1a-ta-ccr“ ‘“ W 1Itétc(’1c«ǫ-cPiɔɔ‘ ’jw‘1?cc“-11c1-1þc‘ - må G . Z; p O („.=,.‘L.ï.=l(.-.i31läx.l“å=1å’;ät1t.låtfiɔt-ff§.t- P0 s-t‘ e o ii- cf1jɔ?cIuð‘- cor(Jëu)rá‘ munCI6(:tIc1i1p1a- im uesgos- nti‘q?:In’é- u::am-H’m er1t1b=ca1-naIiefamo11er=tC1þ?‘1ii’‘ aHü:u11§o’(1þ“f(ahä 11o“B (:Ionapor1errcc1-1ufim(:IétC-B . .. „I P tx C1a“4‘?“lcåɔ1§;ä=.åa.Pɔ’i=1-í11“å“11c1uLt-fi-i Hun ti- -11 - cZACPcɔ-‘ ““1cu‘ E 1sɔfx“Yl1lf=4huct“’ ‘ ‘‘ääuɔff P P’ci.4t1f1*2fJ1f- Bf:x11t:=cc-ls‘1ktsɔb“: Haandskrift med notetegn (neumer uden linjer) fra l0. aarhundrede Det er skrevet i Fr-anltrlge, men har været brugt ved gudstjenesten i Norge. Rigsarkivet land og i I-Iordaland, hører vi ikke om virkelig modstand mod den nye lære. Asatroen havde tabt sin magt over sindene. Folk trodde ikke længer paa æserne, men paa sin egen kraft og styrke. Naar kristendommen alligevel saa let vandt seier-, saa var det dog ikke, som man med rette har sagt, fordi den blev forkyndt i sin oprin- delige renhed, men tvertimod fordi den i aarhundredernes løb var blevet iblandet med en mængde tilsætninger, som kunde gribe san- serne og gjøre den mere smagelig for folkenes barnlige, enfoldige sind. Først og fremst virkede den kristne gudstjenestes ydre pragt; klokkeklangen, korsangen, duften af røgelse, lyset fra kjerterne, som blev tændt ved messen, og presternes skrud. Treenigheden var vanskelig at skjønne; men med kristendommen fulgte dyrkelsen af hellige mænd og kvinder, Som for mangen hedning lettede over- gangen til den nye tro. Høi og fjern stod kanske Maria, Guds
