KON(’x OLAV GRl.JNDLÆGGER DEN NORSKE I(lRl(E 381 og til graven, og hvis underhold han skulde koste, „saaledes som kong Olav og biskop (3rimkel lagde til paa Moster ting“. l først- ningen stod vel prester og folk fremmed lige overfor hverandre. Presterne var repræsentanter for en ny, fremmed kultur. „Bog- maalets hellige nagler“å kaldes de i et kvad digtet i l032. Lukkede, uforstaaelige skindbøger var grundlaget for deres magt og kilden til deres visdom. Nordmænd var endnu faa af dem, om end kanske en og anden storbondesøn blev prest og var iBremen i prestelære, ligesom den senere islandske biskop lsleiv. Lige fra den første tid har dog presterne sikkerlig grebet dybt ind i bondens liv. Efterhvert som kirkens bud og lære trængte gjennem, fulgte der lidt efter lidt en hel omlægning af menneskenes liv, seder og syn paa godt og ondt. Først og fremst en forestilling om synd, skyld og anger, som hidtil havde været fremmed for de nordiske folk, og dermed en fordømmelse af mange handlinger, som var vævet uadskillelig sammen med det hedenske samfund: blodhevn, vikinge- færder, tvekamp og selvmord. lndividets raadighed over sig selv, mandens tidligere uindskrænkede ret over hustruen og faderens over det nyfødte barn blev negtet. Egteskabet blev et baand, som ikke kunde løses. A-Ettens stilling som det centrale i samfundet begyndte at undergraves, ligesaa det hedenske samfunds skille mellem fri og ufri; begyndelsen til trældommens ophør blev gjort gjennem de trælefrigivelser, som afløste de gamle træleofringer. - Saaledes var i store drag den kirke, hvortil nu grundvolden var lagt. Det meste af det, som særprægede den norske kirke, var laan fra England, f. eks. bestemmelserne om kirkernes forskjellige rang med forskjellig retsbeskyttelse, om godtgjørelse til presterne for kirkelige tjenester, om bod og skrifte; endvidere kan nævnes meget af gudstjenesteskikken og den norske kirkes kjærlighed til moders- maalet. Især er der en tydelig overensstemmelse mellem den ældste norske kristenret og kong A-Ethelreds kirkelige lovgivning i England l(irkesproget vidner ogsaa sterkt om den engelske indfly- delse. Ord som biskop, gudfar, gudmor, kirke, kristendom, prest, røgelse, stil („sjæl“), skrifte og de fleste ord for gudstjenesten er kommet fra England Derimod er et ord som „paaske“, som alt findes i Sigvats „Nesjaviser“, kommet fra Tyskland. Og snart skulde efter underkastelsen under Bremen den tyske indflydelse blive endda større. Ogsaa fra Frankrige kan der kanske spores indflydelse, f. eks. i at kirken i Borg blev viet til jomfru Maria. Meget, som ved første Z De hellige gudenag1er stod i høisædesstolpeme.
