380 KONG OLAV GRUNDLA3GGER DEN NORSKE KlRKE først af sætningerne om selve troen, at alle skulde forsage heden- skabet og blive kristne, at blot, troldom og forgjøringer var forbudt o.s.v. Thi meget gammelt hedenskab gik over i kristendommen og antog bare andre former, f. eks. naar det heder, at man skal vende sig mod øst og bede til den hellige l(rist, og at ølIet skal Signes til l(rist og Maria til godt aar og fred. Desuden gik menneskenes indre omvendelse ikke saa raskt som deres ydre. Sætningerne om kirkebygning og om begravelse, at alle -- undtagen selvmordere - skulde ligge i indviet jord, vakte vel heller ikke saa stor forstyrrelse. Thi kirkerne reistes jo som oftest i nærheden af de steder, hvor gudehov før havde staat. Paabudet om, at hver mand bare skulde have én hustru, var heller ikke helt nyt; flerkoneriet var alt ophørt i Norge, og friller havde høvdingerne lige fuldt efter kristendom- mens indførelse. Straffen for den, som tog sig mere end én hustru, var heller ikke stor -- tre marks bod og skrifte. Dybere ind i folkets liv greb kanske det strenge forbud mod egteskab mellem slegt- ninger - dertil regnedes ogsaa svogerskab og fadderskab, og det varede længe, før nordmændene forsonede sig med dette. Sætningen om, at hvert barn, som fødtes, skulde døbes, kunde siges at være en fortsættelse af den hedenske skik, at det nyfødte barn blev over- øst med vand og lik navn. Nyt var derimod budet om, at intet barn skulde udsættes, undtagen vanskabninger, som skulde føres til kirke og primsignes („løftes ud af hedendommen“) og lægges ned i kirken for at dø. Og hvor blev ikke hele folkets liv forandret ved det strenge forbud mod at spise hestekjød og ved paabudet om at faste og afholde sig fra at spise kjød hver fredag og i langfasten og foran de store høitiderl Ogsaa kom sætningerne om søndagshelg og om alle de kirkelige festdage, „som Olav den hellige og biskop Grimkel satte paa Mosterting“, somme med nónhelg1 og faste foran, somme uden. Alt før kristendommen blev indført, havde vel vore forfædre kjendt helligdage; men strenge og almindelige bud om at høitideligholde dem fandtes vist ikke. Olavs og Grimkels love satte derimod foruden søndagene omkr. 14 store og 2O mindre helligdage, hvor alt arbeide paa mark, i skog og ude paa sjøen var forbudt. Og hvor stred det ikke mod vore forfædres hele tilvante tænkesæt, at de - skulde skrifte til presterne og gjøre bod for sine Synder! Heller ikke maa det glemmes, at landet nu lik en helt ny stand, presterne, hvis gjerning skulde gribe ind ibondens liv fra vuggen Z NÖnhelg kaldtes den helg, som begynder ved kl. 3 om eftermiddagen før en større helligdag.
