KONG OLAV GRUNDLÆGGER DEN NORSKE KIRKE 379 prester sat til at tjene i dem. I Gulatingslagen og i Frostatingslagen var der én hovedkirke i hvert fylke, i Borgartingslagen var det der- imod to og i Eids1vatingslagen tre hovedkirker i fylket. Til kirkerne blev der lagt jordegods til underhold for presterne. Det siges, at kong Olav med biskop Grimkels raad gav gods til de kirker, som Olav Tryggvason havde ladet reise, saaledes at der hvert aar skulde gives en mark veiet sølv til hver fylkeskirke i leie for den jord, som hørte til den. “ Mange høvdinger-, som Torgeir paa Garmo, Dalegudbrand og Olav den helliges gudsøn Øvvind paa Oddernes, reiste ogsaa kirker paa sine gaarde, dels for at vinde kongens gunst eller til tak for gaver fra ham, men især for at kunne beholde sin gamle indflydelse i bygden, naar kirken laa paa deres grund, og bønderne kunde samles dér ligesom før i gudehovet. Slige kirker kaldtes høgendeskirker eller „bekvemmelighedskirker“ og regnedes ikke for saa gjæve som fylkeskirkerne. For fredsbrud i en høgendeskirke skulde bare bødes 7Vɔ mark, men i en fylkeskirke l5 mark; for fredsbrud i en hoved- kirke var straffen fredløshed. Saaledes havde den norske kirke faat sin første foreløbige ord- ning. Endnu var den dog bare en missionskirke - uden inddeling i faste bispedømmer og uden tilknvtning til en bestemt kirkeprovins. Avslutningen af Olav Haraldssons kristendomsverk danner Norges underkastelse under erkestolen i Bremen. Olav selv havde vel i sit hjerte størst lyst til at lægge Norge under erkestolen i Canterbury, saaledes som de norrøne riger i lrland havde gjort. Men i England sad Knut den mægtige, og lik erkebiskopen i Canterbury herre- dømme over den norske kirke, vilde det bare hjælpe Knut i hans planer mod Norge. Derfor vendte Olav sig til Bremen, hvis kirke jo fra gammel tid havde et slags overherredømme over Norden, og sendte biskop Grimkel med gaver og som underhandler paa sine vegne til erkebiskop Unvan (lOl3-l029). Grimkel blev godt mod- taget, og resultatet af forhandlingerne blev, at Norge gav sig under Bremerkirken. Dette er rimeligvis foregaat ikke længe efter freden med Sverige. Thi ogsaa Olav Skotkonung sendte en sendemand, biskop Torgaut i Skara, til Unvan og anerkjendte Bremens over- høihed, saa vi tør tro, at begge konger er blevet enige om at give sig under Bremen. Olavs og Grimkels kirkelige love .betød intet mindre end en re- volution i vort folk. De forandrede menneskenes seder og tilvante liv fra vuggen og til graven. Mindst forandring bragte kanske fra
