378 KONG OLAV GRUNDLÆGGER DEN NORSl(E KIRKE følgende indskrift: „Kong Olav skjød mellem disse stene“ (nemlig for at merke, hvor kirken skulde staa). Fra Sogn lagde kongen veien over lîeldet til Valdres. Der var det endnu fuld hedendom, og bønderne gjorde alvorlig modstand. Men kongen brugte list og vold, brændte rundt om i bygden og tvang tilslut bønderne til at lade sig døbe. Han dvælede længe her om høsten, „lod bygge kirker og vie dem og satte prester“. Efter dette drog Olav om høsten tilbage til Nidaros. „Da var der ingen afdal eller udø, hvor hedenske mænd monne findes,“ siger sagaen. Selv der hvor kristendommen alt før var indført, havde dog folket bevaret mange hedenske skikke og retssedvaner. At afskaffe disse levninger af hedendommen, saalangt han magtede,og at grunde kristen lov og samfundsskik i Norge udgjør den anden og vigtigere del af Olav I-Iaraldssons virke. Først og fremst lod Olav med biskop Grimkels og andre presters raad udarbeide en kristenret, Som skulde bringe Norge i Overensstemmelse med andre kristne lande. Den gamle krønikeskriver Tjodrek munk fortæller, at disse love blev nedskrevet paa modersmaalet, og den merkværdige over- ensstemmelse mellem kristenretten paa (3otland, hvor Olav indførte kristendommen, og norske kristenretter styrker dette. Olav maa paa sine færder have ført med sig korte optegnelser om kristen- retten. Før denne kristenret blev vedtaget rundt om i landet paa lagtingene, sammenkaldte Olav - rimeligvis efter forbiIlede fra Eng- land - paa øen Moster, hvor Olav Tryggvason havde begyndt sin kristendomsvirksomhed, et slags rigsmøde eller synode. Der mødte mænd fra Gulatingslagen og FroStatingslagen og rimeligvis ogsaa fra Viken. Paa dette møde optraadte kong Olav og biskop (3rimkel og talte om kristendommens vekst og om de love, som maatte sættes før kristendomsverket var færdigt i Norge. Her blev med andre ord de kirkelige love, som Olav og biskop Grimkel havde sat sam- men, drøftet og foreløbig vedtaget. Siden blev kristenretten vedtaget paa lagtingene og landskabslovene ændret i overensstemmelse dermed. Sagaerne fortæller, at kong Olav i hvert fylke holdt ting med bønderne og lod „paa hvert ting kristenretten oplæse og de bud, som dermed fulgte; han udryddede da straks hos landsfolket mange uvaner og meget hedenskab“. Det fortælles udtrykkelig, at kristen- retten blev vedtaget ved lov i‘ Viken og i Namdalen og Haalogaland. For Oplandene skal Olav have udarbeidet en hel ny lov, Eidsiva- tingslagen; i denne var selvfølgelig ogsaa kristenretten indesluttet. Der hvor der ikke.fra før af fandtes kirker, blev nye reist, og
