KONG OLAV KRlSTNER NORGE 377 hoved, Tore paa Steig, blev gift med kong Olavs moster Isrid Gudbrandsdatter. Om Olavs virksomhed for kristendommen nordenfjelds fortæller sagaerne, at han ud paa høsten lOl9 drog til Trøndelagen og sad om vinteren i Nidaros. Der lik han vide, at det stod daarlig til med kristendommen i Haalogaland og Namdalen. Han knyttede derfor underhandlinger med Haarek af Tjøtta, den mægtigste høv- ding dér, og seilede næste aar nordover. Baade i Namdalen og i Haalogaland holdt han ting, revsede mange, baade mægtige og ringe, og lik bønderne til at love at holde kristendommen og vedtage kri- stenret. Kong Olav dvælede den største del af sommeren paa Haa- logaland og fór om i alle tinglag og kristnede folket. Det fortælles, at han kom helt nord til AndøVa. De fleste høvdinger ogstorbønder holdt gjestebud for kongen paa hans færd. Mellem dem, som gik kongen tilhaande og blev hans lændermænd, var ogsaa Haarek af Tjøtta og Tore Hund paa Bjarkøy. Andre gjæve bondesønner blev kongens hirdmænd, f. eks. Asmund Grankelsson. Ud paa sommeren drog Olav tilbage igjen til Trondheim og var vinteren over i Nidaros. Uttrønderne var kristne. I lndtrøndelagen havde derimod hedenskabet fremdeles et fast tilholdssted i det gamle gudehov paa Mære. Kong Olav lik vide, at indtrønderne ligesom før drak æsernes minde, ofrede kjør og hester og paa den maade søgte at gjøre guderne milde tilsinds og bedre aaringen. Kongen kaldte til sig bøndernes fører Ølve paa I-3gge, som svarede, at de denne høst ikke havde havt andet end sine vanlige gilder og drikkelag, og kongen lod da Ølve reise hjem med en advarsel. Men næste vaar lik Olav vide, at indtrønderne alligevel holdt fast ved hedenskabet, og at tolv mand forestod blotgilderne. Han samlede da sine mænd, seilede ind til Mære, overfaldt bønderne ved vaarblotet, lod Ølve dræbe og ind- drog hans gods. Kongen gav siden Ølves enke og alle hans eien- domme til Kalv Arnesson. „Kongen gjorde ham til lendermand og gav ham sit ombud hos indtrønderne; Kalv blev nu en stor høv- ding og var en meget forstandig mand,“ siger sagaen. Sommeren lO23 skal Olav have reist rundt i fylkerne i Gula- tingslagen. I Hordaland lik han vide, at folket paa Voss var lidet kristent. Han drog didop og holdt ting med bønderne paa Vosse- vangen og bød dem at tage ved kristendommen. Bønderne bød kamp imod, men tilsidst blev de rædde, gik kongen tilhaande og lod sig døbe. Fra Voss drog Olav til Osterfiorden og ind til Sogn. Ved Stedje kirke staar det en runesten fra l2. aarhundrede med
