374 KONG OLAV KRlSTNER NORGE har vi hørt, endnu hedenske, og til afdale og ljeldbygder, ja selv til store bygder som Voss var den nye tro ikke trængt ind. Under jarlernes slappe styre var mange faldt tilbage til hedenskabet, og de store hovedhov, hvor folk fra urmindes tid havde mødtes for at blote guderne, havde ikke i bøndernes øine mistet sin hellighed. Først Olav Haraldsson gjorde Norge til et kristent samfund. Træf- fende siger Odd munk i sin saga om Olav TryggVason om begge kongers virke: „Olav Tryggvason gjorde istand og lagde grund- volden til kristendommen; men Olav Haraldsson reiste væggene. Olav Tryggvason satte vingaarden, men Olav den hellige prydede og øgede den med mange vekster.“ Olav Haraldssons kristendoms- gjerning kan da deles i to afsnit, hans kristning af landet og hans ordning af kristen lov og ret. Olav Haraldsson fór under sin kristning frem ganske paa samme vis som Olav Tryggvason havde gjort; han drog rundt i landet fra l.indesnes til Andøya og fra Stad til Solør, overalt udbredte og grundfæstede han kristendommen, brød gudehov .ned, brændte gudebilleder og tilintetgjorde alle ydre minder om hedenskabet. Ligesom Olav Tryggvason havde han hærmænd i sit følge for at give sine bud eftertryk; han brændte bygden for bønderne, bød dem kamp og brugte vold, om de ikke vilde bøie sig med det gode. Kort og kraftig skildrer den gamle præken, som blev læst op paa Hellig Olavs dag, hans virke: „Da brød han og brændte hedenske hov og reiste isteden kirker og satte prester til at gjøre kristendomsarbeidet og al tjeneste; da vendte folket sig til kjærlighed til Gud med stor anger og kastede hedenskab og alskens vildfarelse.“ Overalt hvor han kom frem, holdt han, maa vi tro, ting med bønderne og bød dem at lade sig døbe; „den tingdjerve fyrste“ kalder skalden ham. Paa tinget traadte ogsaa biskopen op og talte om troen og Guds undere. Thi taler som Olav Tryggvason synes Olav Haraldsson ikke at have været. Derefter blev kirker reist og prester sat til at tjene i dem. Det er ikke muligt sikkert at følge gangen i denne side af Olav Haraldssons gjerning. Saa meget kan vi dog se, at han maa have begyndt sin kristning paa Oplandene, som rimeligvis blev kristnet i tiden lige før og lige efter, at oplandskongerne blev fanget. Sigvat siger: „Fyrsten lik Oplandene til hver en ende i sin magt og reiste der kristenhold, som mændene holdt fast ved.“ Vi kan af andre skaldevers se, at folk endnu paa Harald Haardraades tid vel mindedes, hvorledes Olav havde faret frem og brændt oplændingernes huse. Om de nærmere enkeltheder fortæller sagaerne, at Olav E
