KONG OLAV KRISTNER NOROE 375 drog til Hedemarken og „stansede ikke, før Hedemarken var fuld- stændig kristnet, kirker indviet og prester ansat ved dem“. Derefter drog.han til Toten og Hadeland og bedrede folks seder, og da han forlod bygden, var den fuldstændig kristnet; siden drog han til Ringerike, og alle bønderne tog dér imod kristendommen. Da ron1erikingerne( hørte, at kong Olav rustede sig til at drage op til dem, samlede de en stor flok og mødte kongen ved Nitedalselven og holdt slag med ham. Men de blev slaat og tvunget til at lade sig døbe og tage ved kristendommen. Siden fór kong Olav til Solør og kristnede den bygd og stansede ikke, før han kom til Sverige. Efter sagaernes fremstilling blev Gudbrandsdalen og tilgræn- sende dalfører først kristnet sommeren l02l; dog maa Olav. som nævnt, alt tidligere have gjort mindst ett tog didop. -Kongen drog, fortælles det, fra Romsdalen op til Lesje, hvor han bodde paa gaarden Bø, kristnede bønderne, lod bygge en kirke og satte prester. Derfra drog han sydpaa over fjeldet til Lom. Det fortæIles, at da han kom nedover Stavebrekkerne paa nordsiden afOttavandet ogsaa ud over den flade og veldyrkede dal, sagde han: „Skade er det at brænde en saa fager bygd.“ Veien gaar under Lomseggens nordre skraaning forbi Sønstenes; der stod det før et loft, hvor det sagdes, at Olav laa om natten, da han kristnede Lom. Tømmeret i stuen skal være brugt ved opførelsen af en anden bygning, som endnu staar. Det siges, at kongen var dér fem nætter og stevnede til sig bønderne fra Lom, Vaage og Hedal og bød dem at holde kamp eller lade sig kristne og give sine sønner som gisler. Bøn- derne underkastede sig og fandt sig i de kaar, som kongen bød. Et brev, som endnu findes, vidner om Olavs færd. Biskopeni Hamar var lidt efter aar l200 i Lom og optog dér vidnesbyrd fra de ældste mænd om, at „da den hellige Olav konge kom med kristendommen til Lom, gav han Torgeir gamle paa Garmo og alle hans efterkommere det vand, som kaldes TesSe; men Torgeir vendte sig siden til troen og lod gjøre en kirke“paa sin gaard“ R Ved (3armo staar endnu en gammel stavkirke, som dog er yngre end fra Olavs tid. Fra Vaage fører veien ned til hoveddalen, som vel har sit navn Gudbrandsdalen efter Dalegudbrands æt, bygdens herSer og hov- goder. Olav laa om natten paa Sell; der hørte han, at bønderne havde samlet sig og stod en mils vei længer syd paa Breidvangen I Gut-mo ligger paa sydsiden af Ottavandet; lidt længer syd ligger det fiskerige Tessevand.
