OLAV OG SKATLANDENE OG NYBYGDERNE 371 holdt sig hjemme fra denne færd, og saalænge han vilde, kom der ingen skatter fra Færøerne. Toral.v fra Dimun blev dræbt paa en Norgesfærd af en af Tronds brorsønner, og mordet blev ikke straffet. Siden blev Karl den mørske dræbt, da han drog til Færøerne for at kræve skat til Norges konge, og Olav lik, saalænge han levede, ingen skat fra øerne. Først senere underkastede Færøerne sig Magnus den gode. Olav opnaadde dog, synes det, at faa sin kristenret indført. Om Olav HaraldsSons forhold til Grønland ved vi ikke stort. Leiv den heppne var død henved l021. Hans søn Torkel, som bodde paa Brattalid og var den største høvding paa Grønland, kaldes Olavs nære ven; en anden grønlænding, Stuv paa Stokkenes i Eiriks- fjord, skal have været kongens hirdmand. Bedre kjendt er Olav Haraldssons forhold til Island. Det fortælles, at kongen jevnlig spurte de islændinger, som var ved hans hird, om hvorledes kristen- dommen blev holdt paa Island. Han syntes, det manglede meget i, at det var godt. Thi de fortalte, at det efter lovene var tilladt at æde hestekjød og bære børn ud, og endda flere ting, som det var kristendomsspilde i. Alt aaret efter at Olav var blevet konge, sendte han med islandsfarere bud til lovsigemanden Skapte Torodsson og andre lovkyndige mænd paa Island, at de skulde tage ud af lovene alt det, som syntes ham at være mest imod kristendommen. Efter Olavs forslag blev nu, rimeligvis i l0l6, de sidste levninger af heden- skab forbudt, at spise hestekjød, blote i løndom og at sætte barn ud. Olav Haraldsson opnaadde ogsaa at faa sin kristenret vedtaget paa Island. Hjalte Skjeggesson, som havde taget saa virksom del i kristendommens indførelse paa Island, kom paa kongens bud til Norge for at forhandle derom - bl. a. har da vel Olav rimeligvis for- handlet om kristenretten. Han vendte i l0l8 tilbage til Island, rimeligvis fulgt af biskop Bernhard den bogvise. Siden blev, siger sagaerne, „kristenretten sat efter det, som kong Olav havde sendt bud om““. Til tak sendte Olav kirkeved til en kirke, som blev reist paa Tingvolden, hvor Altinget blev holdt; han sendte ogsaa med en stor klokke, som paa Snorres tid endnu var der. Den islandske kirke kom til paa mange maader at faa et andet præg end den norske. Alle kirker paa øen var fra først af privatkirker, som høvdingerne reiste paa sine gaarde istedenfor de hedenske hov, presterne blev høvdingernes tjenere og var for det meste uden ind- flydelse og social anseelse. Ligesom paa Færøerne søgte Olav at knytte høvdingerne paa Island til sig. Mange kom over til ham og blev hans haandgangne
