370 OLAV OG SKATLANDENE OG NYBYGDERNE bl. a. aftalt, at Einar jarl og Torkel Fostre skiftevis skulde gjøre gjestebud for hverandre. Torkel gjorde begyndelsen; men da han fik vide, at Einar havde lagt baghold for ham, huggede han jarlen ned i sin egen skaale og flygtede til Norge og var ved Olavs hird om vinteren (l020-l02l). Ifølge Overenskomsten mellem Einar og Bruse tog nu Bruse sin brors del af øerne under sig. Men Torfinn vilde ikke finde sig i dette og krævede halvdelen af arven efter Einar. Bruse drog da med sin unge søn Ragnvald til Norge og bad kong Olav om hjælp. Kongen lovede denne, mod at Bruse hyldede ham som sin overherre og blev hans haandgangne mand. Da Torfinn jarl lik „vide, at hans bror var seilet til Norge, drog han ogsaa afsted. Men da han kom frem, havde alt Bruse og Olav for- ligt sig, og Torfinn blev ogsaa nødt til at underkaste sig og blive Olavs mand og lade kongen dømme mellem ham og Bruse. Olav, som havde mindre tiltro til den mægtige og ærgjerrige Torfinn end til den fredsommelige Bruse, inddrog nu paa grund af drabet paa hans hirdmand Øyvind Urarhorn Einars tredjedel af øerne og fastsatte bøder for drabet paa Einar jarl. Torflnn jarl forlod snart efter Norge. Bruse blev endnu en tid hos kongen; før han drog bort, forIenede Olav ham med sin trejedel af øerne. Som pant paa sin troskab maatte Bruse lade sin søn Ragnvald blive tilbage ved Olavs hird. Der voksede han op, blev Olavs tro mand, fulgte ham i hans land- flygtighed og var med ved Stiklestad. Orknøerne og Hjaltland blev fra nu af en virkelig del af Norges rige. „Fagrskinna“ siger: „Olav Haraldsson lagde først under sig og tog skatter paa Orknøerne, Hjaltland og Færøerne.“ Ottar Svarte ender sin draapa til Olav Haraldsson, som han digtede omkr. l023, med følgende vers: „Godt og med maade du holder Ingen i øst paa jorden gode tjodkongers vælde; Yngves krigerske ætling “ hjaltlændinger nu hyldet kom før dig, som kunde har dig som sin herre. kue øerne vester.“ Ogsaa Færøerne søgte Olav Haraldsson paany at lægge under Norges vælde. Sommeren lO24 kom Gille lovsigemand, Leiv Assursson, dennes svoger Toralv fra Dimun, som var Sigmund Brestessons søn, og flere andre bondesønner efter kong Olavs ordsending fra Færøerne til Norge. De gik, da Olav krævede det, kongen tilhaande og blev hans hirdmænd; men alle deres følgesmænd svor ed til kong Olav paa at holde paa Færøerne den lov og landsret, som han satte dem, og den skatskyldighed, som han fastsatte. Men Trond iGata havde
