0LAV OG SKATLANDENE OG NYBYGDERNE 369 Det er før nævnt, at Sigurd l.odvesson havde maattet love Olav Tryggvason lydighed og givet ham sin søn Hunde med som gissel. Men efter Hundes død viste Sigurd ingen lydskyldighed. Ved sin død i l0l4 efterlod han sig fire sønner. De tre ældste, Sumarlide, Einar Vrangmund og Bruse, som var fuldvoksne, delte Orknøerne mellem sig. Den ljerde, Torlinn, som bare var et barn, havde af sin morfar, kong Mælkolm af Skotland, faat Katanes og Suderland. Da Sumarlide, som var ældst, snart efter døde, krævede Torfinn jarl, eller rettere hans formyndere, sin tredjedel af øerne. Den fred- sommelige Bruse var villig til at skifte. Men Einar, der skildres som trættekjær og magtlysten, sagde, at Torfinn havde nok med l(atanes og Suderland og at det var mere end en tredjedel af øerne, og tog selv uden videre under sig de to tredjedele af Orknøerne. Einar blev nu mægtig og fik mange mænd under sig og laa stadig om somrene i viking, men hans styre var haardt og lidet likt af bønderne. Den mægtige og ansete Torkel Aamundsson, som talte bøndernes sag, maatte flygte til Torfinn jarl; han blev siden hos denne og blev kaldt Torkel Fostre. Mange andre reiste ogsaa, for- tælles det, for Einar jarls voldsherredømme dels til Torfinn jarl og dels til Norge. Da Torfinn jarl voksede op, blev han stor af vekst, men styg af udseende, med svart haar, skarpe træk og brunlig hud og den største hærmand. „Jarlen med den farlige hug“ kalder skalden ham og siger, at han, før han var femten aar gammel, drog i kamp. Da Torfinn var blevet voksen, krævede han paany sin del af øerne. Men Einar vilde ikke og det saa ud til krig. Da lik Bruse mæglet, saaledes at Torfinn alligevel lik sin tredjedel; men Einar og Bruse lagde sine dele af øerne sammen og aftalte, at Einar skulde styre dem begge, saalænge han levede, men den, som levede længst, skulde arve den anden. Einar vakte ogsaa Olavs vrede ved at tage afdage dennes ven Øyvind Urarhorn, som sommeren l0l8 var draget i viking og havde hjulpet en smaakonge i Ulster mod Einar jarl. Dette nyttede Tor- finn jarl til at intrigere hos Olav Haraldsson mod sin bror og sendte den før nævnte Torkel Fostre til Norge, hvor han var om vinteren (l0l9-l020) ved Olavs hird og blev godt likt af kongen. Om vaaren sendte Olav bud til Torfinn og bad ham komme til sig. Torfinn kom og blev modtaget med stor hæder. Han og kongen skiltes som gode venner; dog ser det ikke ud til, at Torfinn har hyldet Olav som sin overherre. Da jarlen kom tilbage til øerne, truede det paany med krig. Men Bruse fik atter mæglet. Det blev 24 - Norges Historie l, 2.
