OLAVS HJ‘ZELPERE - “ 365 høit som SIcvAT ToRossoN. Sigvat er merkelig paa mange maader. Gjennem hans digte faar vi et bedre indblik i hans tanke- og følelsesliv som i hans aandelige Forudsætninger end i nogen anden mands paa denne tid. Intet viser saa tydelig som Sigvat skalds digte, at en ny tid under Olav Haraldsson holder paa at bryde frem iNorge. Sigvat var født paa Island henved 997 og blev opfostret i den sydlige del af øen paa gaarden Apavatn. Der var ogsaa en vinter en nord- mand. Engang fangede Sigvat en stor ørret i Apevandet. Da sagde nordrnanden, at Sigvat skulde spise hovedet paa fisken; „thi i hovedet er ethvert dyrs visdom.“ Sigvat spiste straks ikke bare hovedet, men hele fisken, kvad et vers om det og „blev en forstandig mand“. Fra den tid kunde han, fortælles det, digte ligesaa hurtig som andre talte. Denne fortælling er ikke andet end et eventyr, som er vandret fra fremmede lande til Island. I Irland fortaltes det samme eventyr om sagnhelten Finn, Ossians far, som fik skaldegaven ved at fange og spise en underfuld laks i Boynefloden. Men det passer som indledning til Sigvats saga; thi ingen anden skald har været saa paavirket af Vesterlandenes kultur som han. I l8-aars- alderen kom Sigvat til Norge og blev Olav Haraldssons hirdmand. Kongen lagde snart merke til Sigvat og skjønte, at han var trofast og retsindig, men ikke ræd for at sige sin mening, og at han sam- tidig eiede takt og snarraadighed. Det varede ikke længe, før Sigvat blev Olavs nære ven og fik leilighed til at vise sine evner, da han i l0l8 blev sendt til Ragnvald jarl i Skara og fik aftalt egteskab mellem Olav og Astrid. Denne færd lik paa mange maader betyd- ning for Sigvat. Han steg snart endda høiere end før i kongens yndest og blev udnævnt til stallare. l.et paavirkelig og modtagelig for indtryk, som han var, optog Sigvat fra denne færd svenske ord og udtryk i sin digtning. Men fremgangen fordreiede ikke hovedet paa ham. Sigvat eiede hele livet gjennem en personlig beskedenhed, som faar det vakreste udtryk i hans „-Fritaleviser“; dér mindes han den tid, da han stod i kong Olavs skog af krigere, men selv bare var en af de lave busker, som gjør skogen tættere Da Magnus den gode blev født (l024), spillede Sigvat ogsaa en vigtig rolle. Barnet blev født om natten og saa ikke ud til at kunne leve. Presten sagde, at det straks maatte døbes. Den, som skulde give barnet navn, var naturligvis kongen; men Olav havde paa det strengeste forbudt at lade sig vække om natten. Sigvat var snarraadig som altid og paatog sig ansvaret; han holdt barnet under daaben og gav det navnet Magnus. Om morgenen, da kongen fik vide disse hændelser, blev
