OLAVS HJÆLPERE 363 Sagaerne ved intet om Rudolfs virke i Norge. Men mester Adam fortæller, at han, rimeligvis i l029, gjestede Bremen og fortalte om troens fremgang i Norge. Siden drog han til Island, hvor han var i l9 aar og bodde paa Bø ved Borgarfjorden Paa sin gaard grun- dede han bl. a. en skole for vordende prester. Biskop Rudolf for- lod i l049 Island og drog til England. hvor kong EadWard, som gjennem sin mor Emma af Normandie var hans frænde, gjorde ham til abbed i Abbingdon. Der døde han alt i 1052. Af det lille, vi ved om biskop Rudolf, kan vi slutte tilbage til et liv af sjelden ud- holdenhed og uegennyttighed: Gjennem sin fødsel hørte han til de ypperste i sit hjemland; dog viede han sig ligesom sin frænde erke- biskop Robert tidlig til kirkens tjeneste. Men magt og ære lokkede ham ikke; han vilde heller drage til det land, hvorfra hans æt fordum var kommet, og omvende nordmændene til kristendommen. Han fulgte Olav Haraldsson og holdt fast ved ham i gode som i onde dage, men uden nogensinde at stille sig selv i første række. Efter Olavs død (eller kanske alt efter hans landflygtighed) holder han det ikke ud længer i Norge, men gjester først sin herre erke- biskopen i Bremen og drager saa til det fjerne lsland. Der virker han ihærdig og ufortrødent, indtil alderen har krøget ham og gjort ham ufør til arbeide. Da først forlader han sin post og drager til England Vor kirkes saga kjender ingen taprere stridsmand end biskop Rudolf eller l3uda-Ulv, som islændingerne kaldte ham, fordi han var fra Ruda. Foruden disse, som nu er nævnt, har vel Olav ogsaa havt mange andre hjælpere i kristendomsverket. Men deres navne blev snart glemt. Nogen nordmand har der neppe været blandt dem. I lovverket og organisationsverket og i det hele i Olav Haralds- sons politiske virksomhed kunde nok nordmænd hjælpe ham. Men de, som eiede mest lovkyndighed og statsmandskundskab, høvdin- gerne, tilhørte den gamle tid; de havde været venner af jarlerne og af fremmedvældet. Derfor finder vi i Olavs nærmeste kreds, mellem hans raadgivere og fornemste hjælpere forholdsvis faa stormænd; de fleste af dem hørte hjemme paa Oplandene eller i Viken og havde høstet personlig fordel af at staa paa kongens side. Mellem dem kan nævnes Ketil l(a1v paa Ringanes og Tord paa Steig i Gudbrandsdalen, som begge var gift med kongens slegtninge (Ketil med Sigurd Syrs og Aastas datter Gunhild og Tord med Aastas søster Isrid); videre kan merkes BrynjulV Ulvalde, som fik herregaarden Vettaland, og Øyvind Urarhorn fra Øster-Agder. Af
