OLAVS- HJÆLPERE “ 36I stammeforfatning dødsstødet. At udføre dette var dog mere, end én mand alene kunde magte. Olav Haraldsson maatte have og havde ogsaa gode hjælpere, baade lægfolk og prester. Sine medhjælpere i kristendomsverket maatte Olav hente fra udlandet. Adam af Bremen, som skrev Bremerkirkens historie henved 40 aar efter Olav den hel- liges død, siger, at da Olav kom til Norge, „havde han med sig mange biskoper og prester fra England; efter deres raad og lære beredte han sit hjerte til Gud, og til deres ledelse overgav han det folk, som var undergivet ham. Mellem disse var følgende navnkundige ved sin lærdom og sine dyder: Sigfrid, Grimkel, Rudolf og Bernhard. De drog ogsaa paa kongens bud til Svealand og Gautland og til alle øer, som ligger hinsides Norge, og forkyndte Guds ord og Jesu Kristi rige for barbarerne“. Alle de prester og biskoper, som fulgte Olav Haraldsson til Norge, kom dog ikke, som mester Adam siger, fra England Mindst én af dem var fra Normandie, og Snart kom ogsaa Bremerkirkens indflydelse til. Først mellem Olavs biskoper nævner Adam biskop Sigurd; om ham ved vi ellers næsten intet. Det ser ud, som om han i virkeligheden slet ikke har virket i Norge under Olav, men er kommet til landet med Svein Alf-ivason. Den første plads mellem Olavs hjælpere i missionsverket tilkommer ubetinget biskop Grimkel. Ham nævner ogsaa Adam selv andetsteds lige efter Olav Tryggvasons hirdbiskop Johannes eller Sigurd som den anden biskop, som kom til Norge. Grimkel var englænder af fødsel og skal have været Søstersøn eller brorsøn af den ovenfor nævnte biskop Sigurd; om han traf Olav i England eller alt før gjennem sin frænde var kommet til Norge, ved vi ikke. Navnet Grimkel tyder paa, at han har været af norrøn æt; naar han kunde op- træde paa tinge sammen med Olav, maa han ogsaa have skjønt og kunnet tale nordmændenes sprog. Grimkel var vel alt før han kom til Norge viet til biskop. Han maa have været en lærd mand, hjemme i kirkelig og verdslig lov. Ved Olavs side indtog han den første plads som leder og hoved for den norske kirke. Han sad ved kongens side i høisædet og var hans vigtigste kirkelige raadgiver. (3rimkel og Olav satte sammen de kirkelige love, som blev vedtaget. (3rimkel maa have eiet et vindende væsen og evner til at midle og underhandle. Kong Olav sendte ham som sin sendemand til erke- biskopen i Bremen, og dér, hvor man var forud indtaget mod ham som englænder, gjorde han alligevel et godt indtryk. At han ogsaa eiede mod og raadsnarhed og forstod det folk, han virkede iblandt, skulde han vise Siden, da han lik Olav erklæret for hel1ig. Hans
