360 OLAV HARALDSSON 0G OPLANDENE Krigsdrot! du har drevet ham, som hjemme sad nordligst, Daglingerî ud af landet. skar du tungen ud paa. Sverd-svingerl din styrke Nu du raader for dette større var end deres. (dig Gud med stor seier styrker) - Fjernt fra dig hver konge land, som engang eied fiygted, som vi ved alle; ætmænd fem til Brage ’.““ Ogsaa Sigvat skald nævner i sin mindedraapa om Olav den hellige, at kongen „lik Oplandene til hver en ende i sin magt og grundlagde kristentro dér, som mændene holdt fast ved; før blev de styret af elleve guldødere; men nu gav mændene viselig gisler“. Ikke længe efter (vinteren l0l7-l0l8) døde Sigurd Syr. For- -holdet mellem ham og hans stedsøn kong Olav havde visst ikke paa slutten været det bedste. Harald Haardraade sagde siden til Magnus den gode, at hans far kong Olav for en ringe sag havde taget en kostbar guldring fra Sigurd Syr, og lagde til: „ikke var det godt for smaakongerne i landet, da Olav var som mægtigst.“ Sigurd Syr og Aasta havde tre sønner, Guttorm, Halvdan og Harald, og to døtre, Gunhild, Som blev gift med Ketil Kalv, og Ingerid, som blev gift med Nevstein. Ingen af sønnerne var voksne, da deres far døde. Kong Olav lagde nu ogsaa Ringerike under sig. Saaledes fandtes der ikke længer nogen underkonger i Norge. Hele landet fra Gaut- elven i syd til Eidskogen i øst og Hvitehavet i nord lød nu under én konge. Olav Haraldsson havde fuldendt Harald Haarfagres verk. Skalden kunde med rette kvæde: De brede ætlande øster ingen sverd-svinger fordum til Eid“ under dig ligger; sad over sligt et rige.“ XLIX. 0LAVS I-IJÆLPERE fterat det var sluttet fred med svenskerne, skulde Norge nyde syv lange fredsaar. I denne tid var det, at Olav Haraldsson udførte sit livs verk, grundede kristen lov og samfundsskik i Norge, lagde nye grundvolde for Statens styre og gav den gamle ’ Daglinger vil sige efterkommere af Dag; kongerne Ring og Rørek var Dag- linger. Ordet brugtes ogsaa digterisk om konger. . ’ Originalen har „Bragninger“ (d. e. efterkommere af Brage l-lalvdansson). brugt digterisk om „konger“. C D. e. Eidskogen.
