OLAV I-lARALDSSON OG OPLANDENE 359 Men Rørek var mørk tilsinds og faamælt og pønsede paa hevn. Først lik han sin skosvend til at prøve at myrde Olav; siden rømte han, men blev indhentet og fanget, og tilslut stak han selv efter kong Olav med sin dolk. Efter dette lik kongen islændingen Toraren Nevjolvsson til at tage Rørek med sig til Island. Første vinter var han ved Breidefjorden paa vestlandet; anden vinter var han hos Gudmund den mægtige paa Modruveller paa nordlandet, men heller ikke der likte han sig. Da skaffede Gudmund ham ophold paa en liden- gaard, som heder Kalvskind (paa vestsiden af Eyjafjorden). Der var Rørek den tredje vinter og sagde, at siden han mistede kongedømmet, havde han likt sig.bedst dér; thi dér blev han af alle sat høiest. Sommeren efter lik Rørek en sygdom, som bragte ham døden (IO21). Det siges, at han er den eneste konge, som hviler paa Island. Oplandskongerne blev rimeligvis fanget sommeren l0l7. Derefter drog kong Olav rundt og lagde alle Oplandsfylkerne lige under kronen og paabød kristendommen dér. Uden kamp gik det dog ikke. Sagaerne nævner, at romerikingerne samlede en hær og kjæmpede mod kongen ved Nitedalselven (jfr. s. 375). Kong Gudrød iGudbrandsdalen havde ikke været med ved det stevne, som oplands- kongerne holdt, men sad hjemme. Men Olav gjorde et tog op til Dalene, fangede kong Gudrød og lod tungen skjære ud paa ham. Grunden til, at Gudrød fik en saa haard straf, var rimeligvis, at han havde været kristen, men var faldt tilbage til hedenskabet. Gud- rød Dalekonge er, synes det, den samme som en norrøn konge ved navn GutringI, som en tysk krønikeskriver fra førstningen af det 1l. aarhundrede fortæller om. Gutring var opfostret i et kloSter i Ferden i Nordtyskland og var viet til prest, men siden kom han hjem og faldt fra troen igjen. De oplandske høvdinger, som var knyttet til Ladejarlernes æt, flygtede vel ogsaa ved denne tid ud af landet, f. eks. Ivar Hvite, som i førstningen var Olavs nære ven, men siden drog til Knut den mægtige og blev hans mand. De, som ikke blev jaget ud af landet eller lemlæstet, maatte stille gisler for sin troskab. Ellers ved vi ikke andet om Olav Haraldsson og op- landskongerne, end hvad skaldene fortæller. Ottar Svarte siger: „Gjengjælde du gjorde, I-læt-styrer, drot saa herligl guld-uddelende fyrste, I-leinske’ konger fordum med ondt de usle rænker dem, som svig1-aad brugte, fra alle’landsherrer. “ sømmelig løn lod du have. ’ Gut1ing svarer til oldn. 6uörikr, som undertiden sammenblandes med 6uðrøðr. ’ D. e. hedemarkske.
